Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Danmark
    Jehovas Vidners Årbog 1993
    • Et nyt og fængende budskab

      I De Forenede Stater havde Selskabets præsident flere gange holdt sit populære foredrag „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“. Nu kom turen til Europa. Den 12. august 1920 sejlede broder Rutherford med nogle af sine medarbejdere til England, og da han fortsatte ned gennem Europa, tog broder A. H. Macmillan til Danmark for at holde det samme foredrag.

      Torsdag den 21. oktober steg Macmillan i land i Esbjerg, og samme aften talte han på Paladshotellet i denne by. Derefter blev foredraget holdt i Odense. I København skulle foredraget holdes i Odd Fellow Palæet. Over en time før mødets begyndelse samledes folk uden for lokalets indgang, og da dørene blev åbnet blev den store sal fyldt i løbet af få minutter! Mange måtte gå uden at få adgang. Opmærksomheden under foredraget var stor, og efter mødet blev der afsat hen ved 300 eksemplarer af brochuren med foredragets indhold.

      Fra København tog broder Macmillan videre til Aalborg, hvor mødelokalet også var overfyldt, og en af byens aviser skrev: „MacMillans livfulde Foredrag paahørtes med stor Interesse. . . . han taler med en Overbevisningens varme, som gør det interessant at høre ham.“ Efter et besøg i Randers, hvor foredraget blev holdt to gange, rejste broder Macmillan videre til Sverige.

      Reaktionen på Macmillans foredrag

      Det var tydeligt at interessen for det „nye“ budskab var meget stor. Broder Macmillans offentlige møder havde i alt samlet over 5000 tilhørere! Flere af disse blev selv bibelstudenter og ivrige forkyndere af Guds ord. Da foredraget blev holdt i Esbjerg var der blandt tilhørerne et ungt ægtepar, Johannes og Thora Dam, som var tilsluttet metodistkirken. De boede endog i kirkebygningen, da manden var kirkebetjent. Efter foredraget bestilte de ’Millionbrochuren’, og cirka tre måneder senere fik de besøg af en kolportør.

      Kolportøren blev boende i byen i nogen tid for at undervise dem og rodfæste dem i deres nyfundne tro. Dette behagede naturligvis ikke præsten. En dag da kolportøren traf ham uden for kirken, spurgte han: „Hvem i alverden har givet Dem lov til at fiske i mine hyttefade?“ — hvortil kolportøren blot svarede: „Hvem har givet Dem lov til at sætte fiskene i hyttefade?“

      Kirkebetjenten Johannes Dam havde fundet den sande kirke! I alt 18 metodister meldte sig ud. Sådan begyndte menigheden i Esbjerg.

      En af dem der på grund af den store tilstrømning ikke fik hørt broder Macmillans ’Millionforedrag’ i København, var en ung og ivrig socialdemokrat — en tobaksarbejder ved navn Angelo Hansen. Hans interesse for de bibelske sandheder var imidlertid blevet vakt, og da han et par måneder senere blev arbejdsløs og måtte gå til kontrol, traf han på en arbejdsløs kollega som var bibelstudent. Der blev forkyndt, og Angelo Hansen blev selv bibelstudent.

      Rutherfords besøg i 1922

      I 1922 kom broder J. F. Rutherford igen til stævne i København, og denne gang holdt han selv sit ’Millionforedrag’ i Odd Fellow Palæet — samme sted som broder Macmillan havde holdt det halvandet år tidligere.

      Hvilket indtryk gjorde foredraget? Dagbladet Politiken skrev dagen efter på forsiden: „Dommer Rutherford havde Sukces i Gaar i Koncertpalæet. Længe før han begyndte sit Foredrag, var hver eneste Plads i den store Sal besat, og nye Tilhørere kom i Skarevis. Adskillige Hundrede maatte gaa igen. Der var ikke Plads.“

  • Danmark
    Jehovas Vidners Årbog 1993
    • Samme forår var en anden ung mand, Hans Christian Johnsen, begyndt at interessere sig for bibelstudenternes budskab. Han var ellers ateist og direkte antireligiøs, og socialistiske idéer optog ham meget. Men en plakat med indbydelse til ’Millionforedraget’ fangede hans opmærksomhed, og han tog ud for at høre foredraget. Undervejs derud købte han en avis for at have noget at kigge i hvis foredraget skulle blive for kedeligt. Han fik også brug for den — men til at notere skriftsteder på! Foredraget virkede logisk og letforståeligt. Ateismen måtte vige for troen på Gud. Det ene foredrag blev til flere, og fra september var hans kone også med. De blev hurtigt klar over at Rigets budskab måtte forkyndes fra dør til dør.

  • Danmark
    Jehovas Vidners Årbog 1993
    • [Illustration på side 81]

      Løbeseddel der annoncerede broder Macmillans foredrag. Hans ’Millionforedrag’ i 1920 blev overværet af over 5000

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del