Med større grammofoner fremførte man også foredrag ved såkaldte grammofonmøder. Nogle brødre i Kalundborg anskaffede sig således et forstærkeranlæg, der blev transporteret med en gammel bil som broder Daniel Nielsen (søn af Albertine, der blev døbt i Sejerøbugten i 1902) havde købt. Da bilen af økonomiske grunde måtte sælges, brugte de en lille vogn som kunne sættes bag efter en cykel. „Så drog vi ud på lange ture,“ fortæller broder Nielsen, „ud i landsbyerne, hvor vi forkyndte ved hjælp af grammofonforedragene.“

Et af deres første distrikter var Sønderborg. I et lejet lokale arrangerede de fire offentlige foredrag med talere udsendt af Selskabet. Derefter fortsatte foredragsserien med broder Mortensen som taler. Det var hans debut, og han var godt nervøs. Men det gik udmærket, og efterhånden var der omkring 30 faste gæster til møderne. Senere blev der holdt grammofonforedrag, med efterfølgende spørgsmål og svar, og senere igen blev møderne til bibelstudier ved hjælp af Selskabets studiebøger. En ny menighed var på vej, og den blev en realitet i løbet af marts-april 1936.

Hen på sommeren blev broder og søster Mortensen anmodet om at tage til Nyborg, og her var fremgangsmåden den samme: først offentlige foredrag holdt af brødre udsendt af Selskabet, derefter foredrag holdt af broder Mortensen, så grammofonforedrag, og til sidst bibelstudiemøder. I slutningen af august 1937 havde deres arbejde igen båret så megen frugt at der var oprettet en menighed, med cirka ti forkyndere.