Det var Christian Bangsholt. Han modtog brochuren, læste den på en nat, og begyndte at komme til møderne i Ole Suhrs Gade. Det han hørte dér var helt forskelligt fra alt hvad han tidligere havde hørt i Frelsens Hær, pinsemissionen, metodistmenigheden og alle de andre steder han forgæves havde søgt sandheden. Han kunne slet ikke holde det for sig selv.

Adskillige af dem han talte med begyndte at komme til møderne, deriblandt ægteparret Herløv og Betty Larsen. Herløv og Christian var ungdomsvenner, og de havde tit siddet og spillet sammen på deres musikinstrumenter. Nu spillede de sandhedens melodi sammen.

Samme forår var en anden ung mand, Hans Christian Johnsen, begyndt at interessere sig for bibelstudenternes budskab. Han var ellers ateist og direkte antireligiøs, og socialistiske idéer optog ham meget. Men en plakat med indbydelse til ’Millionforedraget’ fangede hans opmærksomhed, og han tog ud for at høre foredraget. Undervejs derud købte han en avis for at have noget at kigge i hvis foredraget skulle blive for kedeligt. Han fik også brug for den — men til at notere skriftsteder på! Foredraget virkede logisk og letforståeligt. Ateismen måtte vige for troen på Gud. Det ene foredrag blev til flere, og fra september var hans kone også med. De blev hurtigt klar over at Rigets budskab måtte forkyndes fra dør til dør.

I januar 1924 dannede Selskabet en „kolportørkolonne“ bestående af Kristian og Knud Dal samt Christian Rømer, som blev sendt ud for at virke i Jylland, med Skive som udgangspunkt. Broder Lüttichau lagde for med et offentligt foredrag i byens største sal, hvorefter der blev holdt møder i omegnens forsamlingshuse og krosale med foredrag af Kristian Dal. Der var annoncer i aviserne, distrikterne blev gennemgået med løbesedler, og efter foredragene kom kolportørerne igen med bøger og brochurer.