Einer Benggaard gengiver en lille episode fra denne aktivitet: „I en menighed i Nordjylland blev der arrangeret et stævne netop med henblik på at organisere vore brødre og søstre til hus-til-hus-arbejdet. Efter et foredrag af broder Dey og nogle instruktioner om hvorledes vi skulle bære os ad, hvad vi skulle sige til folk og så videre, blev der udleveret distrikt og litteratur, og så vandrede vi ud ad døren — de fleste med hjertet oppe i halsen! Da broder Dey og jeg gik ned ad hovedgaden så vi to søstre der stod i en port og græd. Vi tog dem med os — og snart var der solskin igen!“

Men broder Dey syntes at der skulle indrettes et „rigtigt“ betelhjem, sådan at alle kunne bo og spise samme sted. Nogle pulterkamre på femte sal, oppe under taget, blev ryddet. Der blev ferniseret, tapetseret og møbleret, og så havde Einer Benggaard, Simon Petersen og en tredje broder hver et spartansk men hyggeligt værelse.