En ung pige i gruppen, Thyra Larsen, tog ud som kolportør, og andre, deriblandt hendes søstre Johanne og Dagmar, blev trofaste støtter i menigheden.

Louis Carlsson fra København fortæller om 1913: „Hele året kendetegnedes af traktatarbejde. Det var broder John Reinseth der hver søndag morgen klokken 9 stod på et eller andet gadehjørne og havde distrikt til de venner som mødte. Vi ringede ikke på døren, men lagde en traktat ind. Jeg husker et tilfælde på Vesterbro. Der var en ejendom hvor hoveddøren havde mat glas; jeg skimtede en mand i entréen. Jeg lagde en traktat med emnet ’Babylon’ ind. Den blev taget op og sendt ud gennem brevsprækken igen. Så lagde jeg en traktat med emnet ’Hvad siger Skriften om Helvede?’ ind. Jeg så manden tage den op og se på den, og den beholdt han.“

Om efteråret nåede „Skabelsens Fotodrama“ til Danmark. Det blev først vist i Odd Fellow Palæet i København, og i løbet af 1915 blev det vist næsten overalt i provinsen, altid i de bedste lokaler og altid for fulde huse. Dagmar Larsen fra Aalborg, der senere blev gift med Louis Carlsson fra København, beretter: „Vi fik travlt med at dele løbesedler ud. Vi fik udleveret 500 ad gangen, og vi brugte al vor fritid til dette. Min søster Johanne og jeg blev opfordret til at være med som diakonisser ved fremvisningen. Vi bar en sort kjole med hvid krave, og havde en sort fløjlskappe på hovedet. . . . Der var tre fremvisninger om dagen og en trængsel uden lige. Byen var på den anden ende, for det var jo noget ganske enestående med farvefilm, og til og med helt gratis. Folk modtog interessekort, hvor de kunne skrive deres navn og adresse, og to kolportører blev i byen en tid for at finde de interesserede.“

En målbevidst lærerinde

I 1915 vakte en anden begivenhed røre. Året før var sandheden nået helt op til Danmarks nordspids — til fiskerbyen Skagen. En kunsthandler og hans kone havde taget imod sandheden, og en lærerinde, Marie Due, var blevet interesseret. Samtidig rejste Dagmar Larsen til byen som barnepige hos en familie, og da hun selv lige var blevet døbt, talte hun meget med Marie Due om indvielse, dåb og andre bibelske emner.