En ny medarbejder

Nogle af de første forkyndere talte med venner og bekendte, andre uddelte traktater ved kirkedørene, og enkelte kolporterede (var heltidsforkyndere) i perioder. Blandt disse sidste var Carl Lüttichau, der i sommeren 1899 i flere uger rejste på Sjælland og spredte mange bøger i Roskilde, Holbæk og andre byer.

Lüttichau var samme år vendt tilbage fra Sydafrika, hvor han havde været ude for en ulykke og havde lovet at hvis han overlevede, ville han tjene Gud. Han holdt sit løfte, for efter hjemkomsten begyndte han hurtigt at samarbejde med Sophus Winter, og fra januar 1900 udgav de sammen Zion’s Watch Tower på dansk under navnet Zions Vagt-Taarn.

Kort efter begyndte Sophus Winter imidlertid at glide bort fra sandheden. Zions Vagt-Taarn ophørte med at udkomme i efteråret 1901, og i løbet af 1902-03 forsvandt Winter ud i det religiøse mørke.

Fra 1903 blev arbejdet videreført af Carl Lüttichau. Han var født på Vingegaard under godset Tjele, som ejedes af hans fader, der i nogle år beklædte posten som finansminister i den danske regering. Carl Lüttichau tog studentereksamen med første karakter, blev cand. phil. og læste ved universitetet i Edinburgh indtil han i 1896 rejste til Sydafrika. Med denne uddannelse bag sig, og med et dannet væsen der gjorde ham vellidt blandt folk, var han godt rustet til det arbejde der lå forude.

Den første større begivenhed mens Lüttichau stod for arbejdet, var Charles Taze Russells besøg i april 1903. Der blev under besøget afholdt flere møder, hvor man nåede op på et tilhørerantal på 200. I oktober tog Lüttichau igen fat på at udgive Vagt-Taarnet, og fra juli 1904 udkom det regelmæssigt hver måned.

Carl Lüttichau besøgte dem, og efter store diskussioner begyndte John Reinseth at overvære nogle møder i Ole Suhrs Gade, hvor Selskabets kontor lå, og kom så hjem og fortalte sin kone om alt det forunderlige han havde hørt. Hun havde været sengeliggende i nogle år, men så snart hun kom op og kunne gå ved hjælp af et par krykker, var hun også med til møderne.