En skiltemaler finder sandheden

Møderne i København blev overværet af en lille gruppe på fem-seks stykker, deriblandt to fattige syersker. Men der skulle snart komme forstærkning til.

I Brønshøj i det nordlige København boede en norsk skiltemaler, John Reinseth. Han og hans kone, Augusta, forsøgte at opdrage deres fem børn efter Guds ord. John læste tit op fra Bibelen for sin familie og forklarede det, så selv børnene forstod det. De havde også prøvet at gå til forskellige religiøse møder, uden dog at finde noget ståsted. Men så en aften knælede de alle ned, og faderen bad inderligt Gud om at vise dem hvad der var sandhed. Næste morgen stod der en kolportør ved døren med første bind af Millenniets Daggry! Det var Anna Hansen, en af de to fattige syersker.

Carl Lüttichau besøgte dem, og efter store diskussioner begyndte John Reinseth at overvære nogle møder i Ole Suhrs Gade, hvor Selskabets kontor lå, og kom så hjem og fortalte sin kone om alt det forunderlige han havde hørt. Hun havde været sengeliggende i nogle år, men så snart hun kom op og kunne gå ved hjælp af et par krykker, var hun også med til møderne.

Familien blev grebet af sandheden. John gik så meget fra dør til dør som han kunne overkomme. Ofte stod han op klokken halv fem om morgenen for at forberede sig til møderne. Han var meget udholdende. Når han blev træt, fortælles det, plejede han at sætte sig til at blunde på en stol med et nøgleknippe løst i hånden. Når han så faldt i søvn og tabte nøglerne, vågnede han og var atter frisk til at tage fat.

Hans kone ønskede trods sit svage helbred at udbrede sandheden på sin fødeegn omkring Hellebæk i Nordsjælland. Hun pakkede en stor kurvekuffert med bøger og fik den sendt med toget til Helsingør. Da hun ikke kunne tåle at bære mere end et par bøger i sin håndtaske, fik hun syet et bælte til at have om livet, med store, flade lommer som kunne fyldes med bøger. Således udrustet, med sin lette taske i den ene hånd, en stok i den anden, og flere bøger om livet, skjult af en løs frakke, gik denne stoute søster ganske alene fra villa til villa ud langs nordkysten for at tale med folk. Da hun døde i 1925 var hendes sidste ord: „Der er så meget der skal gøres dér i Nordsjælland, og jeg ville så gerne.“

Tre af deres børn blev også nidkære for sandheden, og sønnen Poul blev senere landstjener i en periode.

[Illustrationer på side 72]

John Reinseth lærte sandheden at kende i 1907. Han var en utrættelig forkynder. Hans kone, Augusta, forkyndte også flittigt, trods sit svage helbred