Pionerarbejde i Jylland

Nu begyndte et mere intensivt arbejde i landdistrikterne. I januar 1924 dannede Selskabet en „kolportørkolonne“ bestående af Kristian og Knud Dal samt Christian Rømer, som blev sendt ud for at virke i Jylland, med Skive som udgangspunkt. Broder Lüttichau lagde for med et offentligt foredrag i byens største sal, hvorefter der blev holdt møder i omegnens forsamlingshuse og krosale med foredrag af Kristian Dal. Der var annoncer i aviserne, distrikterne blev gennemgået med løbesedler, og efter foredragene kom kolportørerne igen med bøger og brochurer.

Hen ad foråret 1924 gik turen videre til Haderslev i Sønderjylland. Denne landsdel havde i mange år været tysk, men var i 1920 blevet genforenet med Danmark ved folkeafstemning. Mange unge sønderjyder havde måttet kæmpe ved den tyske front, og en del havde mistet troen på Gud under skyttegravskrigen i Frankrig.

Christian Rømer fortæller hvordan det var at forkynde blandt disse mennesker: „Det var et meget ejendommeligt og interessant distrikt at arbejde i, blandt dette undertrykte folk. Deres politiske kampe gennem mange år havde gjort dem vågne og tilgængelige, så deres sind var ofte mere åbne for livets spørgsmål.“

En af dem kolportørerne kom i forbindelse med på denne første runde, var træskomanden Anton Hansen i Over-Jerstal. Også han havde mistet sin gudstro ved den tyske front i Frankrig. Sammen med et par krigskammerater gik han hen for at høre Kristian Dals foredrag „Hvad siger Skriften om Helvede?“ Dagen efter fik han besøg af Knud Dal, og efter tre timers ivrig samtale modtog han bogen Guds Harpe. Nu blev hans tro genoplivet. Sammen med sin kone, Kathrine, tog han standpunkt og blev en fremtrædende skikkelse i forkyndelsesarbejdet i Sønderjylland.

Indtil efteråret 1925 måtte de tre kolportører i „Dal-kolonnen“ klare transporten med cykel eller tog, men nu stillede en broder en bil til rådighed. Christian Rømer var i København for at hente den. Han fortæller: „Det var en stor begivenhed, en kær og dejlig gammel Tin-Lizzie, med kaleche og det hele; jeg var chauffør, for der var ingen anden som havde kørekort. Den varede desværre kun et års tid, så fik vi den byttet med tidens store elegance, en Ford sedan, model 1923. Den var i alle fald lukket og mere lun i vinterkulden, en flot ekvipage.“

Idet kolportørerne blev flyttet fra sted til sted, nåede de efterhånden at gennemarbejde hele Jylland og Fyn, indtil marts 1929, da pengene til denne specielle virksomhed slap op.

En tredje kolportørtrup i disse år var Anna Petersen og Thora Svendsen, som gennemarbejdede mange distrikter på Fyn og i Jylland. Søster Petersen forklarer: „Vi pionerer blev som oftest sendt til områder hvor der ikke var menigheder. Vi gik så ind til en købmand og spurgte om han vidste om nogen dér i byen ville leje et værelse ud. Vort ’køkken’ bestod af en primus og et par smågryder, som vi fik lov at stille op inde på værelset eller ude på loftet, enten på et gammelt bord eller på et par kasser, som vi fik fat i hos en købmand.“