Hvis det viser sig at der er tale om en biokemisk ubalance, vil man måske få ordineret medicin. I andre tilfælde kan det være at der bliver anbefalet samtaleterapi. Nogle gange har det været gavnligt at kombinere de to former for behandling.a Det vigtigste er at man gør noget for at få hjælp. „De psykisk syge er ofte bange, og de skammer sig over deres tilstand,“ siger Lenore, der som nævnt i foregående artikel er maniodepressiv. „Men det der virkelig er en skam, er at have en formodning om at man har et problem og så lade være med at søge den hjælp man har så hårdt brug for.“

Lenore taler af erfaring. „Jeg havde mere eller mindre været bundet til sengen i et helt år,“ siger hun. „Så en dag hvor jeg følte mig lidt bedre tilpas, besluttede jeg at ringe og bestille tid hos lægen.“ Det viste sig at Lenore havde bipolar affektiv sindslidelse, og hun kom i medicinsk behandling. Det blev et vendepunkt i hendes liv. „Jeg føler mig normal når jeg tager min medicin,“ siger hun, „men jeg skal hele tiden minde mig selv om at hvis jeg holder op med at tage den, vender alle symptomerne tilbage.“

Lucia, som er omtalt tidligere i disse temaartikler, er taknemmelig for den gode lægebehandling hun har fået. „Det der mest af alt har hjulpet mig til at tackle og leve med de stemningsskift der følger med denne sygdom, har været at opsøge en specialist,“ siger hun. Lucia understreger også nødvendigheden af hvile. „Søvn har stor betydning når man er manisk,“ siger hun. „Jo mindre søvn jeg får, jo mere manisk bliver jeg. Selv når jeg ikke kan falde i søvn, har jeg vænnet mig til at blive liggende og hvile i stedet for at stå op.“

Sheila, der også er omtalt tidligere, har opdaget at det er gavnligt for hende at give udtryk for sine følelser ved at skrive dagbog. Hun kan mærke at det har givet hende et meget mere positivt syn på tilværelsen. Det har dog ikke løst alle problemer. „Når jeg er træt, får jeg af en eller anden grund flere negative tanker,“ siger hun, „men jeg har lært at undertrykke dem eller i hvert fald at lægge en dæmper på dem.“

Trøst fra Guds ord

Bibelen er en styrkende hjælp for mange der plages af „foruroligende tanker“. (Salme 94:17-19, 22) Cherie, for eksempel, har fundet stor opmuntring i Salme 72:12, 13. Her siger salmisten om Guds udnævnte konge, Jesus Kristus: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ Cherie er også blevet opmuntret af apostelen Paulus’ ord i Romerbrevet 8:38, 39: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed.“

Elaine, der lider af bipolar affektiv sindslidelse, betragter sit forhold til Gud som et anker. Hun henter stor trøst i salmistens ord: „Et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) „Det har været en stor trøst at vide at vor kærlige himmelske Fader, Jehova, forstår mig,“ siger hun. „Det har virkelig styrket mig at komme nær til ham i bøn, især i perioder hvor jeg har været meget angst og ked af det.“

Som vi har set, er det meget belastende at have en psykisk lidelse. Men Cherie og Elaine har erfaret at det at have et nært bønsforhold til Gud samt at få den nødvendige behandling har hjulpet dem til at forbedre deres tilværelse. Spørgsmålet er nu hvordan familie og venner kan hjælpe dem der har bipolar affektiv sindslidelse eller depression.

[Ramme på side 9]

En ægtefælles iagttagelser

„Inden Lucia blev syg, var hun en der hjalp mange med sine gode råd. Selv når folk besøger hende nu i de perioder hvor hun har det godt, føler de sig tiltrukket af hendes varme personlighed. Hvad de færreste ved, er at Lucia svinger mellem dyb depression og mani. Men det er hvad det indebærer at have bipolar affektiv sindslidelse, som hun har haft de sidste fire år.

I den maniske fase er det ikke usædvanligt at Lucia er oppe til klokken et, to eller tre om natten. Hun er fuld af kreative idéer og sprængfyldt med energi. Hun overreagerer på de mindste ting og bruger penge impulsivt. Hun bringer sig selv i de mest farlige situationer fordi hun mener at hun er usårlig, at der ikke er nogen risiko — moralsk, fysisk eller på anden måde. Med denne impulsivitet følger også risikoen for at hun begår selvmord. En manisk periode efterfølges altid af en depressiv periode, der som regel har samme styrke som den overståede mani.

Mit liv har forandret sig markant. Selv om Lucia er i behandling, kan vi måske ikke gøre det samme i dag som vi kunne i går eller kan i morgen. Det afhænger af omstændighederne. Jeg har været nødt til at være mere fleksibel end jeg nogen sinde troede var muligt.“ — Mario.

[Ramme/illustration på side 11]

Når medicin er påkrævet

Nogle mener at det er et tegn på svaghed at tage medicin. Men prøv at betragte det på denne måde: En diabetiker har brug for lægebehandling der kan indbefatte at han skal tage insulinindsprøjtninger. Er det et nederlag? Naturligvis ikke. Insulinet skal blot regulere næringsstoffernes indbyrdes balance i blodet så diabetikeren kan have det godt.

Det er ikke meget anderledes når det drejer sig om at tage medicin for depression eller bipolar affektiv sindslidelse. Selv om mange er blevet hjulpet til bedre at forstå deres sygdom gennem psykoterapi, er det på sin plads at komme med et advarende ord. Hvis der er tale om en kemisk ubalance, kan sygdommen ikke helbredes ved hjælp af logiske ræsonnementer. Steven, der har bipolar affektiv sindslidelse, fortæller: „Den specialist der behandlede mig, brugte denne sammenligning: Du kan give en person alle de køretimer det skal være, men hvis du giver ham en bil uden rat eller bremser, kan han ikke bruge køretimerne til ret meget. Hvis man udelukkende tilbyder samtalebehandling til en der er deprimeret, vil det måske heller ikke kunne bruges til ret meget. Det er først og fremmest hjernens kemiske balance der skal genoprettes.“

Hvordan andre kan hjælpe

MÅSKE kender du en der lider af depression eller bipolar affektiv sindslidelse. Hvordan kan du i så fald støtte vedkommende? D.J. Jaffe fra National Alliance for the Mentally Ill giver dette gode råd: „Man må ikke forveksle sygdommen med personen; had sygdommen, men elsk personen.“

En kvinde ved navn Susanna var i stand til at vise den nødvendige tålmodighed og kærlighed. Hun havde en veninde med bipolar affektiv sindslidelse. „Det skete af og til at hun slet ikke kunne holde ud at være sammen med mig,“ siger Susanna. I stedet for at opgive venskabet sørgede Susanna for at lære noget om bipolar affektiv sindslidelse. „Nu forstår jeg hvor stor indvirkning min venindes sygdom havde på hendes adfærd,“ siger hun. Hun føler at det kan være til stor gavn at forsøge at sætte sig ind i hvordan den psykisk syge har det. „Det kan hjælpe én til at elske og værdsætte den tiltalende personlighed der gemmer sig bag sygdommen,“ siger hun.

De pårørendes støtte har stor betydning. Det blev Mario på et tidligt tidspunkt klar over. Han er, som tidligere nævnt i disse temaartikler, gift med Lucia, der er maniodepressiv. Han siger: „I begyndelsen var det en hjælp for mig at tage med min kone til læge og at læse noget om denne mærkelige lidelse. På den måde blev jeg grundigt orienteret om hvad vi var oppe imod. Lucia og jeg talte også meget sammen og prøvede hele tiden at klare de forskellige problemer efterhånden som de opstod.“

Støtte fra den kristne menighed

Bibelen tilskynder alle kristne til at ’trøste de modfaldne sjæle’ og ’være langmodige over for alle’. (1 Thessaloniker 5:14) Hvordan kan man det? Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem åndelig og mental sygdom. For eksempel gjorde bibelskribenten Jakob opmærksom på at bøn kan gøre den åndeligt syge rask. (Jakob 5:14, 15) Men Jesus erkendte at de der er fysisk syge, har brug for lægehjælp. (Mattæus 9:12) Det vil naturligvis altid være passende og gavnligt at vi henvender os til Jehova i bøn om et hvilket som helst anliggende, også vores helbred. (Salme 55:22; Filipperne 4:6, 7) Men Bibelen siger ikke at et helbredsproblem kan klares blot ved at man prøver at øge sine åndelige aktiviteter.

Kristne der ejer dømmekraft, vil derfor ikke give udtryk for den fejlagtige tanke at de deprimerede selv er skyld i at de har det dårligt. Sådanne bemærkninger gavner lige så lidt som de råd Jobs falske trøstere gav. (Job 8:1-6) Faktum er at en depression i mange tilfælde først vil aftage når den behandles medicinsk. Det gælder ikke mindst når der er tale om alvorlig depression og vedkommende måske endda er plaget af selvmordstanker. I de tilfælde er professionel hjælp altafgørende.

Der er alligevel meget som medkristne kan gøre for at støtte den deprimerede. Det er naturligvis vigtigt at være tålmodig. For eksempel kan nogle af de kristne aktiviteter være en særlig stor udfordring for de psykisk syge. En maniodepressiv kvinde ved navn Diane siger: „Jeg har svært ved at forkynde. Det er en overvindelse for mig at gå ud og fortælle andre om Bibelens glade budskab når jeg ikke selv føler mig glad og godt tilpas.“

For at hjælpe deprimerede må man bestræbe sig for at vise empati. (1 Korinther 10:24; Filipperne 2:4) Prøv at se tingene med deres øjne. Gør det ikke vanskeligere for dem ved at kræve for meget. „Når folk accepterer mig som jeg er,“ siger Carl, der lider af depression, „begynder jeg igen at føle mig som en del af fællesskabet. Med tålmodig hjælp fra nogle få ældre venner har jeg kunnet opbygge et nærmere forhold til Gud og har fundet stor glæde ved at hjælpe andre til at gøre det samme.“

Det er til stor lindring for de syge at mærke andres støtte. En kristen kvinde ved navn Brenda, der har bipolar affektiv sindslidelse, siger: „Mine venner fra menigheden har været fantastiske til at støtte og forstå mig når jeg er nede, og de har aldrig beskyldt mig for at være åndeligt svag. Nogle gange har de ladet mig følges med dem i tjenesten uden at der blev forventet noget af mig, eller de har reserveret en plads til mig i rigssalen så jeg kunne komme når alle andre havde sat sig.“

Hjælp fra kærlige og medfølende ældste i menigheden har været til stor støtte for føromtalte Cherie, der lider af depression. Hun siger: „Når de ældste forsikrer mig om at Jehova elsker mig, læser passager fra Guds ord, Bibelen, for mig og taler om Jehovas løfte om et paradis hvor der vil råde fred og alle vil have det godt, og når de beder sammen med mig — endda i telefonen — får jeg det bedre. Jeg ved at Jehova og mine brødre ikke har forladt mig, og det styrker mig.“

Der er ingen tvivl om at familie og venner ved deres hjælp og støtte kan gøre meget for at få den psykisk syge til at føle sig bedre tilpas. „Jeg synes at jeg har ret godt styr på mit liv nu,“ siger Lucia. „Min mand og jeg har arbejdet hårdt for at nå så langt, og det går bedre end nogen sinde.“

Mange der kæmper med en psykisk lidelse, erkender at det er en langvarig kamp. Men Bibelen lover at Gud vil indføre en ny verden hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) De pinefulde sygdomme der plager så mange i dag, vil da være borte. Det er til stor trøst at tænke på at Gud i denne nye verden for evigt vil fjerne alle former for sygdom — også psykiske lidelser. Til den tid, lover Bibelen, vil der ikke mere være „sorg eller skrig eller smerte“. — Åbenbaringen 21:4.