Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 14. bog — Anden Krønikebog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 35. Hvilke betydningsfulde punkter bevises i de afsluttende vers af Anden Krønikebog?

      35 De afsluttende vers i Anden Krønikebog (36:17-23) giver afgørende beviser for at Jeremias 25:12 er gået i opfyldelse og viser desuden at der skal tælles fulde 70 år fra landet blev lagt fuldstændig øde til tilbedelsen af Jehova blev genoprettet i Jerusalem i 537 f.v.t. Denne øde tilstand begynder derfor i 607 f.v.t.c — Jer. 29:10; 2 Kong. 25:1-26; Ezra 3:1-6.

  • Bibelens 15. bog — Ezras Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 1. Hvilke profetier gav forvisning om at Jerusalem ville blive genopbygget?

      AFSLUTNINGEN på de 70 år hvori Jerusalem ifølge profetien skulle ligge øde, nærmede sig. Ganske vist var Babylon kendt for aldrig at frigive sine fanger, men Jehovas ord skulle vise sig at være stærkere end Babylons magt. Jehovas folks udfrielse var i sigte. Jehovas tempel, der var blevet brudt ned, skulle genopbygges, og Jehovas alter skulle igen modtage sonofre. Jerusalem skulle atter genlyde af fryderåb og lovprisning fra sande tilbedere af Jehova. Jeremias havde forudsagt hvor længe landet skulle ligge øde, og Esajas havde forudsagt hvordan udfrielsen af de fangne skulle finde sted. Esajas havde endog omtalt perseren Kyros som ’Jehovas hyrde’ der ville styrte det hovmodige Babylon ned fra dets stilling som den bibelske histories tredje verdensmagt. — Es. 44:28; 45:1, 2; Jer. 25:12.

      2. Hvornår faldt Babylon, og under hvilke omstændigheder skete det?

      2 Denne ulykke ramte Babylon natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. (ifølge den gregorianske kalender), mens Babylons konge, Belsazzar, og hans stormænd skålede til ære for deres dæmonguder. Deres hedenske udsvævelser gjorde de endnu værre ved at drikke af de hellige kar fra Jehovas tempel. Hvor passende at Kyros netop den nat befandt sig uden for Babylons mure for at opfylde profetien!

      3. Hvilken proklamation udstedte Kyros som gjorde det muligt at genoprette tilbedelsen af Jehova i Jerusalem nøjagtig 70 år efter at den øde tilstand var begyndt?

      3 Årstallet 539 f.v.t. er et basisårstal, det vil sige et årstal der kan forbindes med både den verdslige og den bibelske historie. I sit første år som Babylons hersker lod Kyros ’et opråb gå igennem hele sit rige’, et opråb der bemyndigede jøderne til at drage til Jerusalem for at genopbygge Jehovas hus. Dette dekret blev øjensynlig udstedt i slutningen af 538 f.v.t. eller i begyndelsen af 537 f.v.t.a En trofast rest drog tilbage tids nok til at opstille alteret og frembære de første ofre i „den syvende måned“ (tisjri, der svarede til september-oktober) 537, nøjagtig samme måned som Nebukadnezar 70 år tidligere havde lagt Juda og Jerusalem øde. — Ezra 1:1-3; 3:1-6.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del