’GLEM IKKE DE TING DU MED EGNE ØJNE HAR SET’

(5 Mosebog 1:1–4:49)

I sin første tale opremser Moses noget af det israelitterne oplevede i ørkenen — især det som vil være gavnligt for dem at huske nu hvor de forbereder sig på at indtage det forjættede land. Beretningen om udnævnelsen af dommere fortæller dem at den måde Jehova organiserer sit folk på, er et tegn på hans kærlige omsorg. Moses nævner også at de ti spioners dårlige rapport var årsag til at den forrige generation ikke kom ind i det forjættede land. Dette advarende eksempel virker stærkt på Moses’ tilhørere her hvor landet ligger foran dem.

Erindringerne om de sejre Jehova havde givet Israels sønner inden de gik over Jordan, må have indgivet dem mod da de står på den anden side af floden, klar til at begynde deres erobring. Det land de skulle indtage, var fyldt med afgudsdyrkelse. Det var derfor meget passende at Moses gav en klar advarsel mod billeddyrkelse.

ELSK JEHOVA, OG ADLYD HANS BUD

(5 Mosebog 5:1–26:19)

Moses beretter i sin anden tale om hvordan Loven blev givet på Sinaj Bjerg og gentager De Ti Bud. Syv nationer er bestemt til fuldstændig undergang. Israels sønner bliver mindet om den vigtige lektie de lærte i ørkenen, at „mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund“. Nu må de „holde hele [hans] bud“. — 5 Mosebog 8:3; 11:8.

I løftets land har israelitterne ikke alene brug for love angående tilbedelse, men også vedrørende domsafsigelse, krig og dagligdagens samfunds- og privatliv. Moses repeterer disse love og betoner nødvendigheden af at elske Jehova og adlyde hans bud.