I 1938 blev det besluttet at det ikke længere skulle være afdelingskontoret i Indien, men afdelingskontoret i Australien der skulle føre tilsyn med forkyndelsesarbejdet i Burma, og pionerer fra Australien og New Zealand begyndte at ankomme til landet. Nogle af disse gæve og trofaste forkyndere var Fred Paton, Hector Oates, Frank Dewar, Mick Engel og Stuart Keltie. Alle disse brødre var pionerer i ordets egentlige betydning.

Frank Dewar, en hårdfør newzealænder, har sagt: „Jeg stødte på banditter, oprørere og truende embedsmænd. Men jeg opdagede at selv de vanskeligste hindringer som regel forsvandt hvis jeg var høflig, venlig, ydmyg og rimelig. De fleste indså hurtigt at Jehovas Vidner er harmløse.“