-
Er det Guds skyld?Vågn op! – 2007 | September
-
-
Lær at tolke advarselssignalerne
Allerførst skal det nævnes at naturkatastrofer kan ramme uden varsel. „Tid og tilfælde berører [os] alle,“ står der i Prædikeren 9:11. Ofte er der dog tegn på at noget er under opsejling — enten i form af advarsler fra naturen eller fra myndighederne. Når folk kender signalerne, kan de øge deres chancer for at overleve.
Da en tsunami skyllede ind over den indonesiske ø Simeulue i 2004, omkom syv mennesker ud af en befolkning på mange tusind. Størstedelen af dem flygtede da de så havet trække sig tilbage, for de vidste at tidevand der trækker sig usædvanlig langt tilbage, kan være et forvarsel om en tsunami. Folk er også undsluppet voldsomt uvejr og vulkanudbrud ved at reagere på advarslerne. I betragtning af at naturens advarsler nogle gange går forud for myndighedernes, er det klogt at være bekendt med begge former, især hvis man lever i et katastrofetruet område.
Desværre er „folk tilbøjelige til at afvise faren selv når den ikke er til at tage fejl af,“ udtaler en vulkanolog. Det gælder især i områder hvor det er almindeligt med falske alarmer, eller hvor det er længe siden der sidst er indtruffet en katastrofe. Og nogle gange har folk ganske enkelt ikke lyst til at forlade deres ejendele, selv når katastrofen er overhængende.
-
-
Er det Guds skyld?Vågn op! – 2007 | September
-
-
◼ Lyt til myndighedernes advarsler. „Lad enhver . . . underordne sig de højere myndigheder.“ (Romerne 13:1) Når der iværksættes en evakuering eller en anden sikkerhedsprocedure, gør man klogt i at følge de retningslinjer der udstedes. Tadashi holdt sig borte fra risikozonen i overensstemmelse med myndighedernes evakueringsordre. Derved undgik han at blive kvæstet eller at omkomme som følge af efterskælv.
-