• Naturkatastrofer — Står Gud bag?
    Vagttårnet – 1993 | 1. december

    • Hvad er da årsag til at vi læser om hyppigere og voldsommere naturkatastrofer? Hvis naturkræfterne ikke har skylden, lader det til at den anklagende finger må rettes mod os mennesker. Og autoriteterne har faktisk anerkendt at menneskets aktiviteter både har øget risikoen for at vort miljø rammes af naturkatastrofer og gjort det mere sårbart over for disse. I ulandene tvinger det voksende behov for fødevarer landbrugerne til at udpine den smule jord de har under plov eller skaffe sig nye marker ved at rydde livsvigtige træbevoksninger. Det medfører øget erosion. Befolkningstilvæksten bevirker også at der skyder blikbyer og slumkvarterer op tilfældige, og ofte risikable, steder. Selv i industrilandene har mange — som de millioner der bor langs San Andreas-forkastningen i Californien — udsat sig for fare trods klare advarsler. Når der så under sådanne omstændigheder indtræffer en orkan, en oversvømmelse eller et jordskælv, vil det da være rigtigt at hæfte betegnelsen „naturkatastrofe“ på fænomenet?

      Et skoleeksempel er tørken i Afrikas Sahel-bælte. Vi forestiller os normalt at tørke (og dermed hungersnød) skyldes mangel på regn eller vand. Men er grunden til hungerkatastrofen egentlig vandmangel? Bogen Nature on the Rampage siger: „De data som videnskabsfolk og hjælpeorganisationer har indsamlet, peger i retning af at dagens vedvarende sultkatastrofe ikke så meget skyldes langvarig tørke som langvarigt misbrug af jord- og vandressourcer. . . . Ørknernes stadige fremrykning i Sahel-området er stort set et menneskeskabt fænomen.“ En sydafrikansk avis, The Natal Witness, bemærker: „Hunger har ikke at gøre med fødevaremangel, men manglende adgang til fødevarer. Men andre ord har det at gøre med fattigdom.“

      Det samme kan siges om en væsentlig del af de ødelæggelser andre katastrofer forvolder. Undersøgelser har vist at der dør forholdsvis flere ved naturkatastrofer i de fattige lande end i de velhavende. Et eksempel: Ifølge en undersøgelse indtraf der fra 1960 til 1981 43 jordskælv og andre naturkatastrofer i Japan; de kostede 2700 menneskeliv, svarende til 63 dødsfald pr. katastrofe. I samme tidsrum kom Peru ud for 31 naturkatastrofer med 91.000 dødsofre eller 2900 pr. katastrofe. Hvad skyldes forskellen? Det er nok naturkræfterne der har udløst begivenhederne, men det er menneskets samfundsmæssige, økonomiske og politiske aktivitet der må bære hovedansvaret for den store forskel på tabene af liv og ejendom.