Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Gå op i det
    Forkynd og undervis – Elsk mennesker
    • HJÆLP ELEVEN TIL AT GØRE FREMSKRIDT

      Jesus og Nikodemus taler sammen udenfor om natten.

      Joh. 3:1, 2

      LEKTION 10

      Gå op i det

      Princip: “Vi var besluttet på ikke bare at give jer del i Guds gode nyhed, men også at give os selv helt og fuldt for jer fordi vi elskede jer så højt.” – 1. Thess. 2:8.

      Hvad Jesus gjorde

      Jesus og Nikodemus taler sammen udenfor om natten.

      VIDEO: Jesus underviser Nikodemus

      1. Se videoen, eller læs Johannes 3:1, 2. Tænk derefter over spørgsmålene.

      1. Hvorfor foretrak Nikodemus måske at mødes med Jesus om natten? – Se Johannes 12:42, 43.

      2. Hvordan viste Jesus at han brændte for at hjælpe mennesker?

      Hvad kan vi lære af Jesus?

      2. Vi viser at vi elsker mennesker, når vi bringer ofre for at hjælpe dem til at få et venskab med Jehova.

      Efterlign Jesus

      3. Tag hensyn til hvor og hvornår det passer din elev at studere. Måske foretrækker han en bestemt dag i ugen eller et bestemt tidspunkt på dagen. Ville han have det bedst med at studere på sin arbejdsplads, hjemme hos sig selv eller et offentligt sted? Tilpas dig så vidt muligt din elevs behov.

      4. Gennemfør studiet hver gang. Hvis du ikke er hjemme når I skal studere, så undgå at aflyse studiet. Tænk i stedet over følgende muligheder:

      1. Kunne I studere på et andet tidspunkt i den uge?

      2. Kunne I studere over telefonen eller via videokonference?

      3. Kunne du bede en anden forkynder om at lede studiet?

      5. Bed om hjælp til at have den rigtige indstilling. Bed Jehova om hjælp til at blive ved med at være engageret i studiet, selv hvis din elev ofte melder af eller ikke er så hurtig til at leve efter det han lærer. (Flp. 2:13) Din elev har helt sikkert mange gode egenskaber, så bed Jehova om hjælp til at fokusere på dem.

      SE OGSÅ

      Ordsp. 3:27; Ap.G. 20:35; 2. Kor. 12:15

  • Hold det enkelt
    Forkynd og undervis – Elsk mennesker
    • HJÆLP ELEVEN TIL AT GØRE FREMSKRIDT

      Jesus underviser en gruppe mennesker ved vandet. Over dem flyver der fugle rundt, og omkring dem vokser der vilde blomster.

      Matt. 6:25-27

      LEKTION 11

      Hold det enkelt

      Princip: “Hvis I ikke bruger tungen til at tale på en måde man kan forstå, hvordan kan man så vide hvad der bliver sagt?” – 1. Kor. 14:9.

      Hvad Jesus gjorde

      Jesus teaching a group of people near the water. Birds fly overhead, and wildflowers grow nearby.

      VIDEO: Jesus illustrerer hvor stor omsorg Jehova har

      1. Se videoen, eller læs Matthæus 6:25-27. Tænk derefter over spørgsmålene.

      1. Hvilken illustration kom Jesus med for at forklare noget om Jehovas omsorg?

      2. Jesus vidste en hel masse om fugle, men fokuserede alligevel på en ret enkel detalje. Hvorfor var det en god måde at undervise på?

      Hvad kan vi lære af Jesus?

      2. Når vi holder vores undervisning enkel, vil det vi siger, nå folks hjerte, og de vil også bedre kunne huske det.

      Efterlign Jesus

      3. Tal ikke for meget. Fortæl ikke alt hvad du ved om det emne I er i gang med. Hold dig i stedet til stoffet i studiematerialet. Når du har stillet et spørgsmål, så vent tålmodigt på at din elev svarer. Hvis han ikke ved hvad svaret er, eller han siger noget der ikke stemmer med Bibelen, så stil ekstraspørgsmål for at hjælpe ham på vej. Gå videre når eleven har forstået hovedtanken.

      4. Hjælp din elev til at koble nye ting sammen med det han allerede ved. Inden I går i gang med en lektion om opstandelsen, kunne I for eksempel kort repetere hvad I har været inde på i en tidligere lektion om døden.

      5. Brug enkle illustrationer. Før du kommer med en illustration, så spørg dig selv:

      1. ‘Er den her illustration lidt for kompliceret?’

      2. ‘Vil min elev kunne forstå den med det samme?’

      3. ‘Vil min elev kunne huske pointen og ikke bare selve illustrationen?’

      SE OGSÅ

      Matt. 11:25; Joh. 16:12; 1. Kor. 2:1

  • Sig det der skal siges
    Forkynd og undervis – Elsk mennesker
    • HJÆLP ELEVEN TIL AT GØRE FREMSKRIDT

      Jesus taler venligt til en mand der ligger på knæ foran ham og hans disciple.

      Mark. 10:17-22

      LEKTION 12

      Sig det der skal siges

      Princip: “Olie og røgelse gør hjertet glad; det samme gør en god ven der giver velmente råd.” – Ordsp. 27:9.

      Hvad Jesus gjorde

      Jesus taler venligt til en mand der ligger på knæ foran ham og hans disciple.

      VIDEO: Jesus svarer en rig ung mand ærligt

      1. Se videoen, eller læs Markus 10:17-22. Tænk derefter over spørgsmålene.

      1. Hvilke gode egenskaber har Jesus måske set hos den rige unge mand?

      2. Hvordan viste Jesus både kærlighed og mod da han svarede manden?

      Hvad kan vi lære af Jesus?

      2. For at kunne hjælpe vores elev til at gøre åndelige fremskridt er vi nødt til at sige det der skal siges, på en kærlig men direkte måde.

      Efterlign Jesus

      3. Hjælp din elev til at sætte sig mål og nå dem.

      1. Brug boksen “Mål” i lektionerne i Et håb om en lys fremtid.

      2. Hjælp din elev til at se hvad han helt konkret kan gøre for at nå både kortsigtede og langsigtede mål.

      3. Sørg for at rose din elev for de fremskridt han gør.

      4. Hvis din elev ikke gør fremskridt, så find ud af hvorfor, og hjælp ham.

      1. Spørg dig selv:

        • ‘Hvilke udfordringer kæmper min elev med som holder ham tilbage fra at blive døbt?’

        • ‘Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?’

      2. Bed Jehova om mod til åbent og ærligt at tale med din elev om hvad han skal gøre.

      5. Afbryd et studie hvor der ikke er fremgang.

      1. Du kan stille dig selv de her spørgsmål for at afgøre om studiet vil føre til noget:

        • ‘Bruger min elev det han lærer, i sit liv?’

        • ‘Kommer han til møderne, og fortæller han andre om sandheden?’

        • ‘Har han efter lang tids studie fået lyst til at blive et af Jehovas Vidner?’

      2. Hvis en bibelstudieelev slet ikke gør nogen fremskridt, så ...

        • bed ham om at tænke over hvad der holder ham tilbage.

        • forklar ham på en venlig måde hvorfor du afbryder studiet.

        • fortæl ham hvad han skal gøre for at I kan genoptage studiet.

      SE OGSÅ

      Sl. 141:5; Ordsp. 25:12; 27:6; 1. Kor. 9:26; Kol. 4:5, 6

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del