Undlad ikke at irettesætte barnet

Efterhånden som dine børn bliver større, er det vigtigt at de lærer at det de gør, har konsekvenser. Selv i en ung alder skal børn stå til ansvar over for nogle der har myndighed, ikke bare derhjemme, men også i skolen og i samfundet generelt. Du kan hjælpe dine børn til at lære princippet: Man høster som man sår. (Galaterne 6:7) Hvordan?

Bibelen siger: „Skån ikke drengen for tugt.“ (Ordsprogene 23:13) Hvis du har gjort det klart over for barnet at det får konsekvenser at overtræde et bestemt forbud, må du ikke være bange for at gøre som du har sagt, og give en form for straf. „Det er altafgørende at man er konsekvent,“ siger Norma, en mor i Argentina. „Hvis du ikke er konsekvent, opmuntrer du barnet til at tro at det kan udnytte situationen og sno dig om sin lillefinger.“

Forældre kan undgå endeløse skænderier efter en forseelse ved at sikre sig at deres barn på forhånd har forstået konsekvenserne af ulydighed. Børn er mindre tilbøjelige til at slå sig i tøjret hvis de kender reglerne og ved hvad der vil ske hvis de bryder dem, og hvis de har god grund til at tro at det du har ’lovet’ dem, ikke står til forhandling.

For at en irettesættelse skal have sin virkning, bør den naturligvis ikke gives i vrede. Bibelen siger: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) En irettesættelse må aldrig udmønte sig i brutal afstraffelse eller mishandling — hverken fysisk eller psykisk.a

Men hvordan kan du få styr på dit temperament når dit barn har sat din tålmodighed på prøve til det yderste? „Det er ikke altid let,“ indrømmer Peter, en far i New Zealand, „men et barn har brug for at lære at det får en alvorlig retledning fordi det har gjort noget forkert, og ikke fordi far eller mor mangler selvbeherskelse.“

Peter og hans kone forsøger at få deres børn til at forstå at det på længere sigt gavner dem at blive tilrettevist. Han siger: „Når børnene har gjort noget alvorligt, snakker vi med dem og peger på hvordan de egentlig burde være, frem for at være nogle der skaber problemer.“

„Lad jeres rimelighed blive kendt“

Gud sagde om den tugt han ville give sit folk: „Jeg vil tugte dig i passende omfang.“ (Jeremias 46:28) Du vil få de bedste resultater hvis den konsekvens dit barn kommer til at mærke, står i rimelig forhold til overtrædelsen. „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ skrev Paulus til de kristne. — Filipperne 4:5.

At være rimelig indebærer at man retleder sit barn på en sådan måde at det bevarer sin værdighed. Santi, en far i Italien, siger: „Jeg nedgør aldrig min søn eller datter. I stedet prøver jeg at pege på årsagen til problemet, og så tager jeg den derfra. Jeg irettesætter ikke mine børn foran andre, selv ikke foran deres søskende, hvis det overhovedet er muligt at undgå. Og jeg laver ikke sjov med deres svagheder, hverken offentligt eller privat.“

Richard, som er citeret tidligere, ser også det fornuftige i at være rimelig. Han siger: „En straf må ikke kunne hobe sig op for hver ny fejl der begås. Efter at man har taget barnet i skole, må man ikke blive ved med at rippe op i det der er sket, og minde barnet om dets fejl.“

NÅR BARNET SKAL RETLEDES

„Vi har erfaret at der ikke findes en standardmåde at tilrettevise et barn på; det afhænger af omstændighederne. Nogle gange kan man irettesætte sit barn ved at tage en åbenhjertig snak, andre gange ved at fratage det et privilegium.“ — Ogbiti, Nigeria.

„Vi beder børnene om at gentage det vi har sagt, for at sikre os at de har forstået det. Og så følger vi det op. Hvis vi gerne vil have at børnene lytter til det vi siger, må vi gøre vores til at det får konsekvenser hvis de er ulydige.“ — Clive, Australien.

„Jeg sætter mig på hug når jeg retleder mine børn, så vi er i øjenhøjde. Det hjælper mig til at få deres fulde opmærksomhed, og det giver dem mulighed for at se mit ansigtsudtryk der understøtter mine ord.“ — Jennifer, Australien.

„Vi undgår så vidt muligt at sige til vores børn: ’Du hører aldrig efter’, selv når det synes at være sandt. Vi irettesætter heller ikke børnene foran andre. Enten hvisker vi til dem, eller også tager vi dem til side så vi kan tale med dem under fire øjne.“ —  Rudi, Mocambique.

„Børn er letpåvirkelige og vil gerne efterligne andre. Derfor må vi modvirke demoraliserende indflydelse fra skolekammerater, medier og samfundet og hjælpe vores børn til at få gode moralnormer der er baseret på sunde principper. Når de har nogle gode moralnormer, er det lettere for dem at sige nej til det der skader dem.“ — Grégoire, Den Demokratiske Republik Congo.

„Når man irettesætter sit barn, må man være bestemt, rimelig og konsekvent. Børn må forstå at det har konsekvenser at gøre noget forkert, og de må vide at du mener hvad du siger.“ — Owen, England.