Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En bog fra Gud
    Vagttårnet – 1998 | 1. april
    • 11. Hvad fik mange forældre for nogle årtier siden at vide om børneopdragelse?

      11 For nogle årtier siden troede mange forældre — tilskyndet af „nye tanker“ om børneopdragelse — at det var „forbudt at forbyde“. De var bange for at dét at sætte grænser for børnene ville gøre dem frustrerede og skade dem psykisk. Velmenende rådgivere i børneopdragelse holdt på at forældre kun måtte give deres børn en meget mild form for irettesættelse. Mange af disse eksperter opfordrer nu forældrene til „at være lidt strengere og at gribe tøjlerne igen“. — The New York Times, 7. november 1996.

      12. Hvad betyder det græske navneord der er oversat med „tugt“, og hvorfor har børn brug for tugt?

      12 Bibelen har dog hele tiden givet en klar og fornuftig vejledning om børneopdragelse. Den giver følgende råd: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Det græske navneord der oversættes med „tugt“, betyder „opdragelse, oplæring, vejledning“. Bibelen siger at tugt, eller vejledning, er et vidnesbyrd om forældrenes kærlighed. (Ordsprogene 13:24) Børn kan lide at få klare moralske retningslinjer. Det hjælper dem til at udvikle fornemmelsen af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Tugt givet på rette måde vil bevirke at de føler sig trygge; det fortæller dem at deres forældre interesserer sig for dem og deres udvikling. — Jævnfør Ordsprogene 4:10-13.

      13. (a) Hvilken advarsel giver Bibelen forældre med hensyn til tugt? (b) Hvilken form for tugt anbefaler Bibelen?

      13 Men Bibelen giver også en advarsel med hensyn til tugt. Forældrenes myndighed — der i Bibelen omtales som „tugtens kæp“ — må aldrig udøves i form af mishandling. (Ordsprogene 22:15) Fysisk vold har ingen plads i en familie der lever efter Bibelen.a (Salme 11:5) Heller ikke psykisk vold — grove ord, konstant kritik og bidende og sarkastiske bemærkninger — der får barnet til at føle sig helt knust. (Jævnfør Ordsprogene 12:18.) Meget klogt advarer Bibelen forældrene: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige [ellers gør I dem fuldstændig modløse, Phillips].“ (Kolossenserne 3:21) Bibelen anbefaler at der lægges vægt på forebyggelse i opdragelsen. I Femte Mosebog 11:19 opfordres forældre til at benytte de lejligheder der byder sig i det daglige, til at indprente deres børn moralske og åndelige værdier. En sådan klar og fornuftig vejledning vedrørende børneopdragelse er lige så praktisk anvendelig i dag som den var på Bibelens tid.

  • En bog fra Gud
    Vagttårnet – 1998 | 1. april
    • a Ifølge dansk lov er korporlig afstraffelse eller anden krænkende behandling af børn ikke tilladt.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del