„Er efter ham med tugt“

Ufuldkomne mennesker har brug for opdragelse, og den skal gives fra barndommen. Derfor siger Salomon: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt,“ siger kong Salomon i Ordsprogene 13:24.

Her skal ordene „kæp“ og „tugt“ naturligvis forstås rigtigt. En kæp er i Bibelen et symbol på myndighed. I Ordsprogene 13:24 hentyder den til forældrenes myndighed, og i denne sammenhæng hentyder den til det middel forældrene irettesætter med, uanset hvad der er tale om. I ét tilfælde kan en venlig irettesættelse af et barn være alt hvad der skal til for at korrigere en uacceptabel opførsel. Et andet barn har måske brug for en stærkere irettesættelse. Ordsprogene 17:10 siger: „En irettesættelse til den forstandige når dybere end hundrede slag til tåben.“b

Forældres „tugt“ bør altid være ledet af kærlighed og visdom så den kan være til børnenes bedste. Kærlige forældre ser ikke gennem fingre med deres børns fejl, men er opmærksomme på dem så de ikke bliver for indgroede i børnene. Naturligvis vil forældrene lægge sig Paulus’ opfordring på sinde: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4.

Hvad nu hvis forældrene er eftergivende og forsømmer deres opdragelse af børnene? Mon børnene senere i livet vil takke dem for det? Næppe. (Ordsprogene 29:21) Bibelen siger: „En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ (Ordsprogene 29:15) Hvis forældrene er tilbageholdende med at udøve deres myndighed, tyder det på at de er ligeglade med børnene, eller at de mangler kærlighed til dem. At vise myndighed på en venlig, men fast måde, vil derimod være et udtryk for kærlig omsorg.