PETER VAR BEDRØVET OVER SINE FEJL

17. Hvilke situationer kunne have fået Peter til at tabe modet?

¹⁷ Apostlen Peter var en handlekraftig mand, men han var også meget impulsiv og nogle gange alt for hurtig til at sige sin mening. Så af og til sagde eller gjorde han nogle ting som han senere fortrød. Tænk for eksempel på den gang hvor Jesus havde fortalt apostlene at han skulle lide ondt og blive dræbt, og hvor Peter irettesatte ham for det og sagde: “Det vil slet ikke gå dig sådan.” Jesus påpegede med det samme hvor forkert det Peter havde sagt, var. (Matt. 16:21-23) Da en ophidset folkemængde kom for at arrestere Jesus, trak Peter med det samme sit sværd og huggede øret af ypperstepræstens træl. Igen måtte Jesus irettesætte ham. (Joh. 18:10, 11) Tidligere havde Peter også overmodigt sagt at selvom alle de andre apostle ville svigte Jesus, ville han aldrig gøre det! (Matt. 26:33) Men Peter var ikke nær så stærk som han troede. Nogle få timer senere blev han grebet af menneskefrygt og nægtede tre gange at han kendte Jesus. Dybt skuffet over sig selv ‘gik han udenfor og græd fortvivlet’. (Matt. 26:69-75) Peter må have tænkt på om Jesus nogensinde ville tilgive ham.

18. Hvordan hjalp Jesus Peter til at blive glad igen?

¹⁸ Men Peter lod sig ikke slå helt ud af modløshed. Han fortsatte med at komme sammen med de andre apostle og blev ved med at tjene Jehova. (Joh. 21:1-3; Ap.G. 1:15, 16) Husk at Jesus på et tidligere tidspunkt havde bedt Jehova om at hjælpe Peter så hans tro ikke ville svigte, og at Jesus havde opfordret Peter til at komme åndeligt på fode igen og styrke sine brødre. Det har helt sikkert hjulpet Peter at tænke tilbage på det Jesus havde sagt, og mærke hvordan Jehova besvarede den bøn. Senere viste Jesus sig for Peter alene, uden tvivl for at opmuntre ham. (Luk. 22:32; 24:33, 34; 1. Kor. 15:5) Han viste sig også for apostlene efter at de havde fisket en hel nat uden at fange noget, og gav ved den lejlighed Peter mulighed for at bekræfte sin kærlighed til ham. Jesus havde tilgivet sin elskede ven og betroede ham et vigtigt arbejde. – Joh. 21:15-17.

19. Hvordan hjælper ordene i Salme 103:13, 14 os til at betragte vores fejl på samme måde som Jehova gør?

¹⁹ Hvad vi kan lære. Den måde Jesus behandlede Peter på, viser os noget om hvor tilgivende og hensynsfuld Jesus er, og Jesus afspejler til fuldkommenhed sin Fars egenskaber. Så når vi begår fejl, skal vi ikke tænke at Jehova aldrig vil kunne tilgive os. Det er præcis det Satan vil have os til at tænke. I stedet må vi gøre en bevidst indsats for at se os selv – og dem der synder imod os – med vores himmelske Fars barmhjertige og kærlige øjne. – Læs Salme 103:13, 14.

NÅR VI KÆMPER MED NEGATIVE TANKER OG SVAGHEDER

3. Hvad kan hjælpe os til at have et afbalanceret syn på vores egen ufuldkommenhed?

³ Vi kunne let få et uligevægtigt syn på vores egne mangler og svagheder, vores ufuldkommenhed. Vi kunne tro at vi kommer så meget til kort at Jehova aldrig vil have os med i den nye verden. Men hvordan skal vi se på vores egen ufuldkommenhed? Guds ord minder os om at alle mennesker undtagen Jesus Kristus “har syndet”. (Rom. 3:23) Jehova er ikke en perfektionist der leder med lys og lygte efter vores fejl. Nej, han er en kærlig Far der ønsker at hjælpe os. Han er også tålmodig. Han ser at vi kæmper for ikke at give efter for vores svagheder, og at vi forsøger at komme af med det uligevægtige syn vi kan have på os selv. Og han er parat til at hjælpe os. – Rom. 7:18, 19.

4-5. Hvad hjalp vores to søstre til at overvinde modløshed, og hvordan stemmer det med 1. Johannes 3:19, 20?

⁴ Vi kan lære af to af vores søstre som hedder Deborah og Maria.b Deborah voksede op i en familie hvor hun blev behandlet hårdt og ukærligt. Hun fik stort set aldrig ros. Derfor fik hun efterhånden et negativt syn på sig selv. Når hun begik en fejl, selv en meget lille en, følte hun sig totalt mislykket. Marias situation mindede om Deborahs. Hun blev behandlet ydmygende af sin familie, og som følge af det kæmpede hun med følelsen af at være helt værdiløs. Da hun kom med i sandheden, følte hun endda at hun ikke var værdig til at bære Guds navn!

⁵ Men de to søstre holdt ikke op med at tjene Jehova. Hvorfor ikke? En af de vigtigste grunde var at de kastede deres byrde på Jehova ved at bede inderligt til ham. (Sl. 55:22) De forstod lidt efter lidt at vores kærlige Far i himlen ved hvad vi har været ude for, og forstår at det kan give os et negativt syn på os selv. Han ser også alt det gode i vores hjerte, de kvaliteter vi måske ikke engang selv kan få øje på. – Læs 1. Johannes 3:19, 20.

6. Hvordan kunne en der kæmper med en dårlig vane, reagere hvis han fik et tilbagefald?

⁶ En der kæmper for at komme af med en dårlig vane, kan få tilbagefald og blive meget skuffet over sig selv. At føle dårlig samvittighed når man har gjort noget forkert, er normalt og rigtigt. (2. Kor. 7:10) Men vi må ikke gå til yderligheder ved at fordømme os selv og tænke: ‘Jeg er en stor fiasko. Hvordan skulle Jehova nogensinde kunne tilgive mig?’ Sådan nogle negative tanker er ikke baseret på sandheden, og de kunne få os til at opgive at tjene Jehova. Husk det vi læste i Ordsprogene 24:10 – hvis vi mister modet, mister vi også vores kræfter. Prøv i stedet at få “afgjort sagerne” imellem dig og Jehova ved at henvende dig til ham i bøn og bede ham om at vise barmhjertighed. (Esa. 1:18) Når han ser din oprigtige anger, vil han tilgive dig. Tag også kontakt til de ældste. De vil tålmodigt hjælpe dig så du får det godt igen. – Jak. 5:14, 15.

7. Hvorfor skal vi ikke fordømme os selv hvis det er en kamp for os at gøre det rigtige?

⁷ Jean-Luc, en ældstebror i Frankrig, siger til venner der kæmper med en svaghed: “En der er retfærdig i Jehovas øjne, er ikke en der aldrig begår fejl, men en der er ked af de fejl han begår, og altid angrer dem.” (Rom. 7:21-25) Du skal altså ikke fordømme dig selv hvis du kæmper med en svaghed. Vi er alle ufuldkomne, og derfor kan vi ikke selv gøre os fortjent til at blive betragtet som retfærdige af Gud. Vi har brug for at Gud viser os ufortjent godhed på grundlag af Jesus’ offer. – Ef. 1:7; 1. Joh. 4:10.

8. Hvem kan vi henvende os til hvis vi føler os modløse?

⁸ Vi kan hente opmuntring hos vores brødre og søstre, vores åndelige familie. De kan hjælpe os med et lyttende øre og et opmuntrende ord når vi har brug for det. (Ordsp. 12:25; 1. Thess. 5:14) En søster i Nigeria som hedder Joy, har kæmpet med modløshed. Hun siger: “Hvor ville jeg have været henne i dag hvis jeg ikke havde menigheden? Mine brødre og søstres hjælp er et bevis på at Jehova svarer på mine bønner. På grund af dem kan jeg endda være med til at opmuntre andre som er nedtrykte.” Vores brødre og søstre ved selvfølgelig ikke altid hvornår vi trænger til opmuntring. Det betyder at vi nogle gange selv må tage initiativ til at henvende os til en moden bror eller søster og fortælle at vi har brug for hjælp.