Vi vil se på (1) hvordan en alvorlig synd blev håndteret i menigheden i Korinth, (2) hvad Paulus skrev at menigheden skulle gøre da manden der havde syndet, angrede og vendte om, og (3) hvad den situation lærer os om Jehovas syn på en der begår en alvorlig synd.

EN ALVORLIG SITUATION I MENIGHEDEN I KORINTH

4. Hvad var der sket i menigheden i Korinth? (1. Korinther 5:1, 2)

⁴ Læs 1. Korinther 5:1, 2. På sin tredje missionsrejse hørte Paulus noget foruroligende om menigheden i Korinth. En bror havde et seksuelt forhold til sin stedmor. Det var meget chokerende og en opførsel man ikke engang hørte om i samfundet omkring dem. Det virker til at menigheden ikke bare syntes at det var okay, men måske til en vis grad var stolte af hvor tolerante de var. Det kan være at nogle af dem tænkte at det var et eksempel på hvor barmhjertig og forstående Gud er over for ufuldkomne mennesker. Men Jehova godkender ikke synd blandt sit folk. Den alvorlige situation har helt sikkert skadet menighedens omdømme. Og manden kunne også påvirke andre kristne. Så hvad skrev Paulus til menigheden at de skulle gøre?

5. Hvad sagde Paulus at menigheden skulle gøre, og hvad ligger der i det? (1. Korinther 5:13) (Se også billedet).

⁵ Læs 1. Korinther 5:13. I Paulus’ brev, som han skrev under den hellige ånds ledelse, sagde han at manden der ikke angrede, skulle fjernes fra menigheden. Hvordan skulle de kristne forholde sig til ham? Paulus fortalte dem at de skulle “holde op med at omgås” ham, og forklarede at de “ikke engang [skulle] spise sammen med sådan et menneske”. (1. Kor. 5:11) Når man spiser sammen med en, taler man sammen. Og det kan nemt udvikle sig til at man bruger endnu mere tid sammen med vedkommende. Så det Paulus mente, var at menigheden ikke skulle være socialt sammen med manden. Det ville beskytte dem mod hans dårlige indflydelse. (1. Kor. 5:5-7) Derudover kunne det få manden til at tænke over hvor langt han var kommet væk fra Jehova, blive oprigtigt ked af det og motiveret til at angre.

6. Hvordan reagerede menigheden og manden der begik alvorlige synder, på Paulus’ brev?

⁶ Paulus spekulerede helt sikkert over hvordan menigheden ville reagere på hans brev. Og så, efter noget tid, kom Titus med gode nyheder. Menigheden havde reageret positivt på det Paulus havde skrevet, og fulgt hans anvisninger. (2. Kor. 7:6, 7) Derudover havde manden i de måneder der var gået siden Paulus skrev sit brev, angret. Han havde ændret sin adfærd og sin indstilling og var begyndt at følge Jehovas normer. (2. Kor. 7:8-11) Hvad skrev Paulus at menigheden nu skulle gøre?

HVAD SKULLE MENIGHEDEN GØRE DA MANDEN HAVDE ANGRET?

7. Hvilket godt resultat kom der ud af at manden blev fjernet fra menigheden? (2. Korinther 2:5-8)

⁷ Læs 2. Korinther 2:5-8. Paulus skrev til menigheden: “Den irettesættelse de fleste af jer har givet denne mand, er nok.” Med andre ord havde retledningen tjent sit formål, nemlig at hjælpe manden til at angre og vende om. – Hebr. 12:11.

8. Hvad sagde Paulus at menigheden derefter skulle gøre?

⁸ Paulus skrev videre: “Derfor skal I nu kærligt tilgive ham og trøste ham.” Og: “Jeg tilskynder jer stærkt til at bekræfte jeres kærlighed til ham.” Læg mærke til at Paulus gerne ville have at menigheden gjorde mere end bare at tillade at manden kom tilbage til Jehovas folk. Han ønskede at de gennem det de sagde, og det de gjorde, forsikrede ham om at de virkelig havde tilgivet ham og elskede ham. På den måde var det tydeligt for ham at de var glade for at han var kommet tilbage.

9. Hvorfor kan nogle have haft svært ved at tilgive deres trosfælle?

⁹ Var der mon nogle i menigheden der var lidt tilbageholdende med at byde broren velkommen tilbage? Det siger Bibelen ikke noget om, men det er slet ikke utænkeligt. Hans handlinger havde jo givet hele menigheden problemer, og det kan også være at han havde såret nogle enkeltpersoner dybt. Mange havde kæmpet for at være moralsk rene, og de kan have følt at det var meget uretfærdigt at en mand der havde vist grov mangel på respekt for Jehovas normer, ligefrem skulle bydes varmt velkommen. (Se også Lukas 15:28-30). Men hvorfor var det så vigtigt at menigheden forsikrede ham om at de elskede ham?

10-11. Hvad kunne der ske hvis de ældste nægtede at tilgive broren der havde angret?

¹⁰ Forestil dig hvad der kunne ske hvis de ældste ikke tillod at deres trosfælle kom tilbage til menigheden, eller hvis menigheden, efter at han var kommet tilbage, ikke ville vise ham kærlighed. Han kunne blive “helt overvældet af modløshed”. Han kunne komme til at føle at hans situation var fuldstændigt håbløs, og måske ville han opgive at få et godt forhold til Jehova igen.

¹¹ Derudover ville de brødre og søstre der nægtede at tilgive ham, sætte deres eget forhold til Jehova på spil. Hvordan det? De ville ikke efterligne Jehovas kærlige måde at være på, men i stedet efterligne Satan, der er hård og ubarmhjertig. På den måde ville de faktisk blive et redskab Satan kunne bruge til at trække manden helt væk fra Jehova. – 2. Kor. 2:10, 11; Ef. 4:27.

12. Hvad kunne hjælpe menigheden til at gøre det rigtige?

¹² Hvad kunne motivere menigheden i Korinth til at gøre det rigtige? Det ville helt sikkert hjælpe dem at meditere over den måde Jehova er på over for syndere der angrer. Tænk over hvad nogle bibelskribenter havde sagt om Jehova. David sagde for eksempel at “Jehova, er god og villig til at tilgive”. (Sl. 86:5) Mika skrev: “Hvem er en Gud som dig? Du tilgiver synd og ser bort fra overtrædelser.” (Mika 7:18) Og Esajas skrev: “Den onde skal forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; lad ham vende om til Jehova, der vil vise ham barmhjertighed, til vores Gud, for han vil frit tilgive.” – Esa. 55:7.

13. Hvorfor var det på sin plads at manden der angrede, blev genoptaget i menigheden? (Se også boksen “Hvor lang tid gik der før manden i Korinth blev genoptaget?”).

¹³ For at efterligne Jehova skulle menigheden i Korinth byde deres bror velkommen tilbage og forsikre ham om deres kærlighed. Ved at følge Paulus’ anvisninger viste de også at de var “lydige i alt”. (2. Kor. 2:9) Det er rigtigt at der kun var gået nogle måneder siden han var blevet fjernet fra menigheden, men retledningen havde gjort det den skulle, og hjulpet ham til at angre. Der var altså ingen grund til at udskyde hans genoptagelse.

HVORDAN VI KAN EFTERLIGNE JEHOVAS RETFÆRDIGHED OG BARMHJERTIGHED

14-15. Hvad har vi lært af det der skete i Korinth? (2. Peter 3:9) (Se også billedet).

¹⁴ Det der skete i Korinth, er taget med i Bibelen “for at vi kan lære af det”. (Rom. 15:4) Vi lærer at Jehova ikke ser gennem fingre med alvorlige overtrædelser blandt sit folk. Nogle kunne måske få den tanke at Jehova i sin store barmhjertighed selvfølgelig ville tillade at en der begår alvorlige synder og ikke angrer, kan blive i menigheden. Det er rigtigt at Jehova er barmhjertig, men der er nogle handlinger han ikke accepterer, og han går ikke på kompromis med sine normer. (Jud. 4) Det ville faktisk være ubarmhjertigt at lade en der ikke angrer, blive i menigheden, for det ville være til skade for alle de andre. – Ordsp. 13:20; 1. Kor. 15:33.

¹⁵ Men vi ved at Jehova ikke ønsker at nogen skal blive udslettet. Han ønsker at alle mennesker skal reddes. Når en person ændrer indstilling og gerne vil have et godt forhold til ham igen, er han parat til at tilgive. (Ezek. 33:11; læs 2. Peter 3:9). Så da manden i Korinth angrede og stoppede med at leve på en forkert måde, brugte Jehova Paulus til at forklare menigheden at de skulle tilgive ham og tage godt imod ham igen.

16. Hvordan påvirker den måde situationen i Korinth blev håndteret på, dit syn på Jehova?

¹⁶ Den måde situationen i Korinth blev håndteret på, har understreget hvor kærlig og retfærdig Jehova er. (Sl. 33:5) Hvordan påvirker det dig? Føler du dig ikke endnu mere motiveret til at prise Jehova? Vi er trods alt alle sammen syndere, og vi har brug for at han tilgiver os. Hver eneste af os har grund til at være taknemmelig for at Jehova har sørget for løskøbelsen, som gør det muligt for os at blive tilgivet. Hvor er det trøstende, og hvor er det opmuntrende at vide at Jehova virkelig elsker sine tjenere og ønsker det bedste for dem.