Spørgsmål fra læserne

Hvad er den kristne menigheds holdning til fråseri?

I Bibelen fordømmes både drukkenskab og fråseri som noget der er uforeneligt med det at tjene Gud. Derfor har den kristne menighed samme holdning til en uforbederlig fråser som til en vanedranker. Hverken en dranker eller en fråser kan høre med til den kristne menighed.

Ordsprogene 23:20, 21 formaner: „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter.“ Og i Femte Mosebog 21:20 kan man læse om ’en genstridig og opsætsig søn’ der under Moseloven stod til dødsstraf. Verset fremhæver at han var „en frådser og drukkenbolt“. I fortidens Israel tolererede man tydeligvis ikke fråseri hos dem der ønskede at tjene Gud.

Men hvad skal der til for at man kan kaldes en fråser, og hvad siger De Kristne Græske Skrifter om emnet? En ordbog definerer en fråser som „en der vanemæssigt og grådigt forsluger sig“. Fråseri er således en form for grådighed, der indbefattes i begrebet „havesyge“ i Bibelen. Guds ord gør opmærksom på at de havesyge er blandt dem der ikke skal arve Guds rige. (1 Korinther 6:9, 10; Filipperne 3:18, 19; 1 Peter 4:3) Ydermere nævnte Paulus „drikketure, sviregilder, og ting som disse“ da han advarede de kristne mod at øve „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21) Drikketure og sviregilder fører ofte fråseri med sig. Desuden må fråseri høre ind under dét Paulus omtalte med ordene „og ting som disse“. En kristen der er kendt som en fråser, og som stejlt nægter at aflægge sin grådighed, bør fjernes fra menigheden, ligesom man ville gøre med dem der øver andre af „kødets gerninger“. — 1 Korinther 5:11, 13.a