Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvem er det der virkelig styrer verden?
    Vagttårnet – 2011 | 1. september
    • Det man må overveje, er om en fuldkommen person som Gud har frembragt, kan gøre noget som helst andet end det rigtige. Gud har givet sine fornuftbegavede skabninger en fri vilje, evnen til at træffe deres egne valg; han har på ingen måde skabt dem som robotter. Fuldkomne skabninger kan altså selv vælge om de vil handle godt eller ondt. Faktisk siger en fornuftbegavet skabnings handlinger ingenting om personens moral medmindre de udføres af fri vilje — uanset om der er tale om et menneske eller en åndeskabning.

      Det er logisk at Gud ikke ville give sine skabninger en fri vilje og samtidig forhindre dem i at gøre noget ondt hvis det var det de ville. At den frie vilje kan bruges til noget dårligt, fremgår af det Jesus sagde om Djævelen: „Han stod ikke fast i sandheden.“ (Johannes 8:44) Denne udtalelse viser klart at den åndeskabning der blev til Djævelen, oprindelig var fuldkommen og ’stod fast i sandheden’.a Jehova Gud gav sine skabninger en fri vilje fordi han elsker dem og har tillid til dem. — Se rammen på side 6: „Kan en fuldkommen skabning miste sin fuldkommenhed?“

  • Hvem er det der virkelig styrer verden?
    Vagttårnet – 2011 | 1. september
    • [[Ramme/illustration på side 6]

      Kan en fuldkommen skabning miste sin fuldkommenhed?

      Gud skabte sine fornuftbegavede skabninger fuldkomne, men de havde ikke ubegrænset frihed. Adam var fuldkommen, men måtte alligevel respektere de fysiske begrænsninger Skaberen havde sat for ham. For eksempel kunne Adam ikke spise jord, grus eller træ uden at tage skade. Og hvis han prøvede at ignorere tyngdekraften og sprang ud fra et højt sted, ville han dø eller komme alvorligt til skade.

      Ligeledes kan ingen fuldkommen skabning — hverken et menneske eller en engel   overskride de moralske grænser Gud har sat, uden at blive ramt af nogle konsekvenser. Når en fornuftbegavet skabning misbruger sin frie vilje, bliver han derfor let et offer for vildfarelse og synd. — 1 Mosebog 1:29; Mattæus 4:4.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del