-
Søgen efter det ukendte gennem magi og spiritismeMenneskets søgen efter Gud
-
-
Skæbnen læses i ansigt og håndflade
38. Hvad førte til at man begyndte at spå på grundlag af ansigtstræk og håndfladens udseende?
38 Hvis det forekommer uhåndgribeligt at søge varsler om fremtiden på himmelhvælvingen, har spådomskunstens udøvere andre metoder som er mere nærliggende og lettilgængelige. I en jødisk mysterietekst fra det 13. århundrede, Zohar eller Sefær ha-zohar (hebraisk: Klarhedens Bog), hedder det: „På hvælvingen der omgiver universet ser vi mange figurer formet af stjernerne og planeterne. De åbenbarer skjulte ting og dybe mysterier. På samme måde er der på huden som omslutter mennesket, linjer og træk som udgør vort legemes stjerner.“ Denne forestilling førte til at man også begyndte at spå om folks fremtid ved at søge profetiske tegn i deres ansigtstræk og håndflader. Det er en praksis der stadig er udbredt både i Østen og i Vesten. Det er tydeligt at den har sin oprindelse i magi og astrologi.
-
-
Søgen efter det ukendte gennem magi og spiritismeMenneskets søgen efter Gud
-
-
40. (a) Hvad er kiromanti? (b) Hvordan har man søgt støtte for kiromanti i Bibelen?
40 Næst efter hovedet hævdes hånden at være den del af legemet der bedst afspejler de højere kræfter. En anden populær form for spådomskunst er derfor at læse håndens linjer for at bestemme et menneskes karakter og skæbne. Dette kaldes kiromanti. Middelalderens kiromantikere søgte at finde støtte for deres kunst i Bibelen, og henviste til vers som: „Han sætter segl på hvert menneskes hånd, så hvert dødeligt menneske kan kende hans værk,“ og: „En lang række dage er der i dens højre [hånd]; i dens venstre er der rigdom og herlighed.“ (Job 37:7; Ordsprogene 3:16) Håndfladens forhøjninger eller „bjerge“ blev også taget i betragtning, da man mente at de repræsenterede planeterne og således sagde noget om den pågældende og hans fremtid.
41. Hvordan lader folk sig spå i Orienten?
41 At spå ud fra ansigtstræk og håndfladens udseende er umådelig populært i Orienten. Foruden de professionelle udøvere som tilbyder deres tjeneste, er der et utal af amatører og gør-det-selv-folk fordi der alle vegne fås bøger og publikationer af enhver art om emnet. Folk giver sig ofte af med at læse i hånden for sjov, men mange tager det helt alvorligt. I almindelighed er folk dog sjældent tilfredse med kun at blive spået på én måde. Når de har alvorlige problemer eller skal træffe vigtige afgørelser, går de ofte hen i templet, hvad enten det er buddhistisk, taoistisk, shintoistisk eller af en anden slags, for at spørge guderne, derefter til en astrolog for at rådspørge stjernerne, til en spåkyndig for at blive læst i hånden og set i ansigtet, og efter alt dette går de hjem og retter spørgsmål til deres afdøde forfædre. Et eller andet sted håber de at finde et svar som de synes de kan bruge.
-