-
Søgen efter det ukendte gennem magi og spiritismeMenneskets søgen efter Gud
-
-
Skæbnen læses i ansigt og håndflade
38. Hvad førte til at man begyndte at spå på grundlag af ansigtstræk og håndfladens udseende?
38 Hvis det forekommer uhåndgribeligt at søge varsler om fremtiden på himmelhvælvingen, har spådomskunstens udøvere andre metoder som er mere nærliggende og lettilgængelige. I en jødisk mysterietekst fra det 13. århundrede, Zohar eller Sefær ha-zohar (hebraisk: Klarhedens Bog), hedder det: „På hvælvingen der omgiver universet ser vi mange figurer formet af stjernerne og planeterne. De åbenbarer skjulte ting og dybe mysterier. På samme måde er der på huden som omslutter mennesket, linjer og træk som udgør vort legemes stjerner.“ Denne forestilling førte til at man også begyndte at spå om folks fremtid ved at søge profetiske tegn i deres ansigtstræk og håndflader. Det er en praksis der stadig er udbredt både i Østen og i Vesten. Det er tydeligt at den har sin oprindelse i magi og astrologi.
39. Hvad er fysiognomik, og hvilke principper er blevet fremsat i den forbindelse?
39 At spå ved at undersøge ansigtstrækkene, som for eksempel øjnenes, næsens, tændernes og ørernes form, kaldes fysiognomik. I 1531 udgav en vis Joannes de Indagine i Strasbourg en bog om emnet hvori han gengav nogle livagtige stik af ansigter med forskellige typer øjne, næse, ører og så videre, sammen med sine fortolkninger. Han citerede interessant nok Jesu ord i Mattæus 6:22: „Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst,“ som begrundelse for at store, klare og runde øjne var et udtryk for uangribelighed og sundhed, mens indsunkne og små øjne var et tegn på misundelse, mistænksomhed og ondskabsfuldhed. Men i en lignende bog, Compendium of Physiognomy, der blev udgivet i 1533, hævdede forfatteren, Bartolommeo Cocle, at store og runde øjne var tegn på dovenskab og upålidelighed.
-
-
Søgen efter det ukendte gennem magi og spiritismeMenneskets søgen efter Gud
-
-
41. Hvordan lader folk sig spå i Orienten?
41 At spå ud fra ansigtstræk og håndfladens udseende er umådelig populært i Orienten. Foruden de professionelle udøvere som tilbyder deres tjeneste, er der et utal af amatører og gør-det-selv-folk fordi der alle vegne fås bøger og publikationer af enhver art om emnet. Folk giver sig ofte af med at læse i hånden for sjov, men mange tager det helt alvorligt. I almindelighed er folk dog sjældent tilfredse med kun at blive spået på én måde. Når de har alvorlige problemer eller skal træffe vigtige afgørelser, går de ofte hen i templet, hvad enten det er buddhistisk, taoistisk, shintoistisk eller af en anden slags, for at spørge guderne, derefter til en astrolog for at rådspørge stjernerne, til en spåkyndig for at blive læst i hånden og set i ansigtet, og efter alt dette går de hjem og retter spørgsmål til deres afdøde forfædre. Et eller andet sted håber de at finde et svar som de synes de kan bruge.
-