28. Hvordan forsøgte kineserne at spå i gammel tid?

²⁸ I Kina har man fundet over 100.000 orakelindskrifter på stykker af dyreknogler og skildpaddeskjolde fra det andet årtusind f.v.t. (Shang-dynastiet). Ved hjælp af disse søgte Shang-præsterne guddommelig vejledning om alt fra vejrlig til troppebevægelser. De skrev spørgsmålene med gamle skrifttegn på knoglerne, ophedede dem og undersøgte de krakeleringer der opstod, hvorefter de skrev svarene ned på de samme knogler. Nogle forskere mener at den skrift Shang-præsterne anvendte, var forløberen for de kinesiske skrifttegn der anvendes i dag.

29. Hvilket spådomsprincip fremsættes i værket I Ching?

²⁹ Den mest kendte gamle kinesiske afhandling om spådomskunst er I Ching (Forvandlingernes Bog; udtales i djing), der siges at være skrevet af de to første Chou-kejsere, Wen Wang og Chou Kung, i det 12. århundrede f.v.t. Den indeholder en detaljeret forklaring af samspillet mellem de to modsatte kræfter yin og yang (mørke-lys, negativ-positiv, kvinde-mand, måne-sol, jord-himmel, og så videre), som mange kinesere stadig mener er de styrende principper bag alle livets anliggender. Bogen fremholder at alt er i stadig forandring og at intet er permanent. For at kunne gennemføre noget må man være klar over alle de forandringer der sker, og handle i overensstemmelse med dem. Derfor stiller folk spørgsmål og kaster lod, og søger svarene i I Ching. Gennem århundrederne har I Ching dannet grundlag for enhver form for sandsigeri, geomantik og andre former for spådomskunst i Kina.

[Illustrationer på side 82]

Den orientalske spådomskunst, med brug af beskrevne skildpaddeskjolde og yin-og-yang-symbolet, har en lang historie bag sig