„Pythons ånd“. I Filippi i Makedonien mødte Paulus en tjenestepige der var besat af „en spådomsånd“, bogstaveligt: „en pythons ånd“ (gr.: pneuʹma pyʹthōna; Apg 16:16). „Python“ var navnet på den slange der ifølge sagnet vogtede templet og oraklet i Delfi. Ordet pyʹthōn kom til at betegne en der kunne forudsige fremtiden, samt den ånd der talte gennem vedkommende. Senere blev ordet anvendt om bugtalere, men her i Apostelgerninger bruges det om en dæmon der satte en ung pige i stand til at øve spådomskunst.

I De Kristne Græske Skrifter findes spådomskunst kun omtalt i ét tilfælde, nemlig i beretningen om hvordan apostelen Paulus i byen Filippi udfriede „en tjenestepige med en spådomsånd“ af dæmonernes vold. Hun havde skaffet sine herrer stor fortjeneste „ved at øve spådomskunst“. At der er tale om noget dæmonisk og noget som Gud ikke godkender, fremgår af at pigens herrer skabte store vanskeligheder for Paulus i Filippi og bragte ham og hans medarbejder Silas for de øverste i byen, der gav befaling til at de skulle have stokkeslag, hvorefter de blev kastet i fængsel. — Apg 16:12, 16-24.