Det Styrende Råd gav brødrene besked på at lede efter mere jord. Felix Fajardo fortæller hvad der skete: „Vi gik fra hus til hus for at finde ud af om der skulle være en grund til salg i nærheden af Betel. Hverken de filippinske eller de kinesiske grundejere ville sælge. En grundejer sagde med eftertryk: ’Kinesere sælger ikke. Vi køber. Vi sælger aldrig.’“ På det tidspunkt så det ikke ud til at det var muligt at købe en grund i nærheden af det oprindelige afdelingskontor.

Brødrene begyndte så at lede efter en grund andre steder. Om nødvendigt måtte afdelingskontoret flyttes ud af byen. Man fandt flere grunde i nærliggende provinser. Det Styrende Råd viste særlig interesse for en stor grund i nærheden af San Pedro, Laguna, som en broder ville sælge til en rimelig pris. Brødrene fik tilladelse til at købe den. Man lagde planer om at opføre kontorer, et betelhjem og et trykkeri på grunden. Men tiden gik, og det lod ikke til at det var Jehovas vilje at afdelingskontoret skulle flyttes derud. Der var ingen telefonforbindelse, vejen var dårlig, og området var usikkert. Det stod efterhånden klart at stedet ikke var det mest velegnede til et afdelingskontor. Brødrene brugte i stedet jorden til landbrug for at dække en del af betelfamiliens behov. Men det løste jo ikke pladsproblemet på afdelingskontoret.

Nu tog begivenhederne en overraskende vending der syntes at være et udtryk for Jehovas ledelse. Felix fortsætter: „Lige pludselig sagde vores nærmeste nabo: ’Vi skal til at sælge vores grund — 1000 kvadratmeter. Vi vil gerne sælge den til jer.’ Det Styrende Råd sagde at vi skulle slå til. Vi regnede med at det ville dække vores behov, men da vi sendte tegningerne ind til hovedkontoret, fik vi denne besked: ’Måske kan I lede efter flere grunde. I har brug for lidt mere.’

Umiddelbart efter kom en læge og en advokat og sagde: ’Vi vil gerne sælge vores grund til jer.’ Den var også på 1000 kvadratmeter. Derefter tilbød en kvinde os en grund på cirka en hektar. Grunden stødte direkte op til vores jord, og hun ville sælge den til en meget rimelig pris. Nu syntes vi at vi havde en pæn, stor grund. Men hovedkontoret sagde: ’Find noget mere.’“

Så kom der hjælp fra en uventet kant. Lægen og advokaten der havde solgt os deres grund, gik rundt til de andre naboer og overtalte dem til også at sælge deres jord. En efter en tilbød de afdelingskontoret deres grunde. Efter at brødrene havde købt så godt som alle de nærliggende ejendomme, sendte de endnu en gang et forslag til hovedkontoret. Igen lød svaret: „I har brug for noget mere.“ Brødrene tænkte: „Hvad gør vi nu? Vi har købt alt hvad der ligger i nærheden.“

Netop omkring dette tidspunkt kom der en opringning angående den grund som tilhørte den kinesiske forretningsmand der havde sagt: „Kinesere sælger ikke.“ Nu var grunden til salg! Felix forklarer: „Broder Leach og jeg fandt ud af at ingen andre var interesseret i den. Derfor fik vi den meget billigt. Det ser ud til at Jehova havde en finger med i spillet.“ Endnu en hektar jord blev føjet til grunden, og omsider sagde hovedkontoret: „Nu har I en grund der er stor nok til at I kan begynde at planlægge byggeriet.“

Ligesom i forbindelse med købet af grunden kunne Jehovas ledelse fornemmes mens byggeriet skred frem. Der var for eksempel kun ét firma i Filippinerne som fremstillede den type tagplader der skulle bruges til bygningerne. Men afdelingskontorets ordre var nummer 301 på firmaets venteliste! Brødrene aftalte et møde med firmaets vicedirektør og forklarede at byggearbejdet blev udført af frivillige. Ved et bestyrelsesmøde i firmaet blev brødrenes ordre godkendt og flyttet op øverst i produktionslisten. Kort tid efter at materialerne var blevet leveret, gik firmaets medarbejdere i øvrigt i strejke.