Missionærerne havde dog stadig ikke fundet et sted at bo. „Vi var lige ved at tro at vi måtte give op,“ fortæller Watson. „Men Jehova kom os til hjælp.“ Aftenen før missionærerne skulle af sted til et stævne i Guam, spurgte en mand dem om de ville leje et hus. Det var måske den mest ideelle bygning på Yap — en tyfonsikret betonbygning med tilstrækkelig plads til både møder og beboelse.

Den katolske præst brugte også sin indflydelse til at få missionærerne smidt ud af deres logi, og det syntes umuligt at finde et andet sted at bo. Præsten havde advaret alle udlejere om ikke at leje ud til missionærerne, så brødrene sørgede for at deres koner midlertidigt kunne bo på hotellet. De selv boede i et 3,5 gange 4 meter stort skur hvis gulv var brudt sammen.