Gang på gang skete der noget som gjorde det klart for mig at det virkelig er Jehova der leder vores arbejde.

På et tidligere tidspunkt havde jeg for eksempel ansøgt om at få myanmarsk statsborgerskab, men jeg havde ikke de 450 kyatsa det kostede at få de officielle papirer på det, så jeg udsatte ansøgningen til et senere tidspunkt. Men en dag da jeg gik forbi det firma som jeg havde arbejdet for flere år tidligere, fik min forhenværende chef øje på mig og råbte: „Hej Raj! Kom og få dine penge. Du glemte at hente din pensionsopsparing da du tog herfra.“ Beløbet var på 450 kyats!

Da jeg gik derfra, tænkte jeg på alt det jeg kunne få for 450 kyats. Men eftersom det var præcis det beløb der skulle til for at få papirerne på statsborgerskab, tænkte jeg at det måtte være Jehovas vilje at jeg brugte pengene til det. Det viste sig at være det rigtige at gøre. Som statsborger kunne jeg blive i landet, rejse frit omkring, importere publikationer og tage mig af andre vigtige opgaver i forbindelse med forkyndelsesarbejdet i Myanmar.