-
Den gode nyhed bærer frugt på São Tomé og PríncipeVagttårnet – 2003 | 15. oktober
-
-
Et historisk stævne
En historisk begivenhed for Jehovas Vidner på São Tomé og Príncipe var det tredages områdestævne i januar 1994 med temaet „Oplært af Gud“. Det var det første områdestævne på øerne, og man holdt det i landets flotteste luftkonditionerede auditorium. Kan du forestille dig de 116 forkynderes glæde da de så 405 komme og overvære programmet, og da de for første gang så et bibelsk skuespil og modtog nyudgivelser ved et stævne? En tropisk strand dannede rammen om dåben, og 20 blev døbt.
Noget som folk ikke havde set før, og som virkelig fangede deres opmærksomhed, var de reversmærker stævnedeltagerne bar. Fra Portugal og Angola kom der 25 gæster som gav stævnet et internationalt islæt. Der blev hurtigt knyttet varme kristne venskabsbånd, og mange var dybt bevægede da de sagde farvel til hinanden på den sidste stævnedag. — Johannes 13:35.
Journalister fra den nationale radiostation kom og interviewede stævnetilsynsmanden, og desuden sendte radioen uddrag af flere af foredragene. Ja, stævnet var virkelig en historisk begivenhed, og det var med til at knytte de trofaste Jehovas Vidner på øerne nærmere til Jehovas synlige organisation efter så lang tids isolation.
-
-
Den gode nyhed bærer frugt på São Tomé og PríncipeVagttårnet – 2003 | 15. oktober
-
-
2. Det første områdestævne blev holdt i denne bygning
3. Glade dåbskandidater ved stævnet
-