Da det internationale stævne „Den guddommelige Vilje“ i 1958 blev holdt i New York, var der delegerede fra 123 lande og øgrupper, deriblandt 19 delegerede fra Guadeloupe. Det de så og hørte øgede deres værdsættelse af den teokratiske ordning. Verneil Andrémont, der var én af de delegerede, fortæller: „For mig var dette stævne en åbenbaring. Nu forstod jeg hvordan tingene skulle gøres.“ Afdelingstilsynsmanden, der talte på hele gruppens vegne, skrev: „Vore øjne og ører var vidt åbne, for vi ville ikke gå glip af noget som helst. Det var ikke blot landets usædvanlige størrelse, der virker meget forbløffende når man kommer fra en af de små øer i Caraibien, eller højhusene der knejser mod himmelen, eller den utrolig tætte trafik i gaderne, men det at vi med vore egne øjne kunne se en overvældende stor skare, alle brødre og søstre fra jordens fire hjørner, som i fred og enhed tilbad den eneste sande Gud. De fyldte to store stadioner!“

Selv i det som nogle ville anse for at være mindre anliggender fik dette stævne indflydelse på vore brødres tilværelse. For eksempel følte den 78-årige broder Léonel Nestor, hvis hus også blev benyttet som rigssal, at han måtte male huset så det repræsenterede Jehovas organisation på en bedre måde. Som følge heraf var rigssalen det første hus i hans landsby der blev malet.

Verneil Andrémont, en af Guadeloupes 19 delegerede ved det internationale stævne i 1958