De “kom over til Makedonien”

Jehovas Vidners historie i Den Dominikanske Republik ville være ufuldstændig hvis ikke man fortalte om det store antal der er rejst til landet for at tjene hvor behovet er større. Sidst i 1980’erne hørte mange om den åndeligt frugtbare mark hvor man kunne lede mange bibelstudier, og det motiverede dem til at flytte til landet for at efterleve ordene “kom over til Makedonien”. (Apg. 16:9) Disse forkyndere fortalte andre om de glæder de oplevede i høstarbejdet i Den Dominikanske Republik. Det resulterede i at tilflytningen virkelig tog fart i 1990’erne.

Stevan og Miriam Nørager fra Danmark har for eksempel tjent i Den Dominikanske Republik siden 2001. Inden da havde Miriam tjent i landet i halvandet år sammen med sin søster. Hvad motiverede parret til at flytte til et fjernt land med en anden kultur og et andet sprog? Miriam siger: “Vi kommer begge fra åndeligt stærke familier, og vores forældre tjente som specialpionerer i deres unge dage og som almindelige pionerer efter at de havde fået børn. Vores forældre har altid opmuntret os til at gøre alt hvad vi kan i heltidstjenesten for Jehova.”

Stevan og Miriam har været specialpionerer siden 2006 og har hjulpet mange til at lære sandheden at kende. “Vi har fået rigtig mange velsignelser,” siger Stevan. “Uanset hvilke udfordringer eller helbredsproblemer vi har haft, er de intet i forhold til vores fantastiske oplevelser og glæden ved at hjælpe oprigtige mennesker til at lære Jehova at kende og at elske ham. Vi har også fået en stor familie af kærlige venner. At tjene i Den Dominikanske Republik har lært os ydmyghed og tålmodighed, og det at leve et enkelt liv har styrket vores tro på og tillid til Jehova.”

Jennifer Joy er en af de mange ugifte søstre fra andre lande der forkynder i Den Dominikanske Republik. Da Jennifer i 1992 kom for at besøge sin moster, Edith White, der i mange år havde været missionær, fik hun gode resultater i tjenesten. Hun mødte også andre søstre der var rejst ud for at tjene hvor behovet var større. Jennifer siger: “Jeg var genert og usikker på mig selv. Men jeg tænkte: ‘Hvis de kan gøre det, så kan jeg måske også.’”

Til at begynde med planlagde Jennifer at være der i et år, men årene gik, og hun har nu tjent i Den Dominikanske Republik i mere end 20 år. Hun har hjulpet mange af dem hun studerer Bibelen med, til at blive tjenere for Jehova. Jennifer glæder sig over at have været med til at fremme forkyndelsen på tegnsprog i landet, og hun har også hjulpet med at forberede pensummet til sprogkurser.

Hvordan klarer Jennifer sig økonomisk? Hun forklarer: “Jeg tager tilbage til Canada i nogle få måneder hvert år for at arbejde. Gennem årene har jeg arbejdet med meget forskelligt, for eksempel fremkaldelse af film, fotografering, malerarbejde, kontorrengøring, fremstilling af pandelamper og fremstilling af tæpper. Jeg har også arbejdet som turistguide, rejsearrangør, engelsklærer og tolk.” Jennifer sammenligner sin situation med israelitternes da de befandt sig i ørkenen. “De levede af hver udtalelse der kom fra Jehovas mund,” siger hun. “Jehova lovede at han ville tage sig af dem, og det gjorde han. De fik mad hver dag, og deres tøj og sandaler blev ikke slidt. (5 Mos. 8:3, 4) Jehova lover at han også vil tage sig af os. (Matt. 6:33) Han har taget sig af mig indtil nu, så hvorfor skulle jeg tvivle på at han vil tage sig af mig næste år?”

Omkring 1.000 selvopofrende forkyndere er kommet til fra så forskellige steder som Japan, Polen, Puerto Rico, Rusland, Spanien, Sverige, Taiwan, USA og Østrig. Brødre og søstre af 30 forskellige nationaliteter der er rejst ud hvor behovet er større, tjener i engelske, italienske, kinesiske, kreol-haitianske, russiske og spanske menigheder, samt tegnsprogsmenigheder (ASL). De har sagt ligesom apostlen Peter: “Se! Vi har forladt alle ting og har fulgt dig.” – Mark. 10:28.