Spørgsmål fra læserne

■ Lader Mattæus 7:13, 14 og Lukas 13:24 os formode at flertallet også efter opstandelsen vil afvise den sande tilbedelse?

Nej, disse vers støtter ikke den slutning. De drejer sig specielt om muligheden for at opnå liv i himlenes rige.

Lukas 13:24 drejer sig om det samme, som det fremgår af sammenhængen. Lige forud herfor er gengivet to billedtaler af Jesus om „Guds rige“. Senere blev han spurgt: „Herre, er de der frelses kun få?“ Jesus svarede: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør, for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det.“ De „mange“ sigter til nogle der ville trygle om at måtte komme ind efter at døren var lukket og låst. Det var dem der havde ’øvet uretfærdighed’ og som ikke ville blive kendt værdige til at være sammen med „Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige“. De „mange“ havde troet at de skulle være de første „i Guds rige“, men ville i virkeligheden blive de sidste, hvilket åbenbart betyder at de slet ikke ville blive lukket ind. — Lukas 13:18-30.

Sammenhængen viser at Jesus talte om at komme ind i Guds himmelske rige. Datidens jødiske ledere havde længe indtaget en særstilling, idet de havde adgang til Guds ord. De anså sig både for retfærdige i Guds øjne og åndeligt rige, i modsætning til de jævne mennesker, som de foragtede. (Johannes 9:24-34) Men Jesus sagde at skatteopkrævere og skøger som tog imod hans budskab og ændrede sind, kunne opnå Guds godkendelse. — Jævnfør Mattæus 21:23-32; Lukas 16:14-31.

Siden den himmelske kaldelse udgik, fra pinsedagen år 33, har jævne mennesker der blev Jesu disciple haft mulighed for at blive antaget som åndelige sønner af Gud. (Hebræerne 10:19, 20) Store skarer hørte Jesus, men de der tog imod ham og senere opnåede det himmelske håb, var kun få. Denne lille skare af åndsavlede der modtog belønningen, kunne sammenlignes med Jakob der i himmelen lå til bords med Jehova (den større Abraham) og hans søn (skildret ved Isak). Dette var afgjort værd at kæmpe energisk for, men de fleste af dem der hørte Jesus forsømte dette.

I begge tilfælde fremgår det således af sammenhængen at Jesu ord om at kun få befandt sig på den trange vej som fører til livet og frelsen, først og fremmest drejede sig om at opnå Guds godkendelse på det tidspunkt da Jesus fremholdt håbet om liv i himmelen. Af dem der hørte budskabet om sandheden og lærte hvad der krævedes af dem, var det forholdsvis få der tog imod det og viste sig trofaste. — Mattæus 22:14; 24:13; Johannes 6:60-66.