23, 24. (a) Hvad kan vi lære af beretningen om Tabitha? (b) Hvad må vi være besluttet på?

²³ Tænk over hvad der skete med en discipel ved navn Tabitha, eller Dorkas.c Hun boede i byen Joppe, der lå i nærheden af Lydda. Den trofaste søster brugte sin tid og sine ressourcer klogt. Der siges om hende at “hun gjorde mange gode gerninger og gav mange gaver til de fattige”. Men pludselig blev hun syg og døde. Det gjorde disciplene i Joppe, og især de enker der personligt havde mærket hendes godhed, meget kede af det. Da Peter kom til huset hvor hun var ved at blive gjort i stand til begravelsen, udførte han et mirakel som ingen andre af Jesus’ apostle nogensinde havde udført. Peter bad en bøn og oprejste Tabitha fra de døde! Kan du forestille dig enkernes og de andre disciples glæde da Peter kaldte på dem og viste dem at Tabitha nu var i live? Der er ingen tvivl om at det må have styrket dem til at klare de prøvelser der snart ville komme. Forståeligt nok blev miraklet “kendt i hele Joppe, og mange fik tro på Herren”. – Ap.G. 9:36-42.

²⁴ Vi lærer to vigtige ting af den spændende beretning om Tabitha. (1) Vores liv kan hurtigt ændre sig. Derfor er det vigtigt at vi får et godt omdømme hos Jehova mens vi kan. (Præd. 7:1, fdn.) Og (2) opstandelsen vil ske. Jehova lagde mærke til Tabithas mange gode gerninger, og han belønnede hende. Han vil også huske vores flittige arbejde og give os en opstandelse hvis vores liv skulle slutte inden Harmagedon. (Hebr. 6:10) Så lad os, uanset om vi i øjeblikket oplever “svære tider” eller er inde i en “periode med fred”, blive ved med at forkynde den gode nyhed. – 2. Tim. 4:2.