Mange år tidligere opfordrede Jehova profetisk gennem Esajas Babylon til at stige ned fra tronen idet han sagde: „Stig ned og sæt dig i støvet, du jomfru, Babylons datter. Sæt dig på jorden hvor der ingen trone er, du kaldæernes datter.“ (Es 47:1) Babylon blev fornedret på denne måde i 539 f.v.t. da byen blev indtaget af mederne og perserne.

At kaste støv op i luften eller på en person var en måde at udtrykke stærkt mishag på. I nogle dele af Asien er det skik at kaste støv på en forbryder som et udtryk for at man kræver ham dømt. En skare mennesker i Jerusalem der uberettiget var blevet vrede over noget Paulus havde sagt, viste deres fjendskab mod ham ved at ’kaste støv op i luften’. Med deres ord og denne følelsesladede demonstration gjorde de klart for militærtribunen at de ikke brød sig om Paulus. (Apg 22:22-24) I lighed hermed udtrykte Sjim’i sit mishag med Davids kongedømme da han ’gik over for ham og nedkaldte ondt over ham og kastede med sten og smed med støv’. — 2Sa 16:5-13.