-
Øret — den store kommunikationscentralVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
I mellemøret danner de tre mindste knogler i menneskelegemet — hammeren, ambolten og stigbøjlen — en bro der forbinder trommehinden med det ovale vindue, indgangsporten til det indre øre.
-
-
Øret — den store kommunikationscentralVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
Mellemøret — et mekanisk vidunder
Mellemørets funktion er at omdanne en lydbølges svingning til mekaniske vibrationer og sende dem videre til det indre øre. Dette kammer, der er på størrelse med en ært, er i sandhed et mekanisk vidunder.
I modsætning til den opfattelse at kraftige lyde får trommehinden til at vibrere voldsomt, forårsager lydbølgerne i virkeligheden kun mikroskopiske bevægelser. Disse små bevægelser ville knap nok kunne få det væskefyldte indre øre til at reagere. Måden denne forhindring overvindes på er endnu et eksempel på hvor sindrigt øret er udtænkt.
Forbindelsen mellem de tre små knogler i mellemøret er ikke alene følsom men også særdeles effektiv. Idet knoglerne virker efter løftestangsprincippet forstærker de den påvirkning de modtager, med omkring 30 procent. Endvidere er trommehindens overflade omkring 20 gange større end stigbøjlens fodstykke, der er fæstnet til det ovale vindue. Dette bevirker at trykket på trommehinden bliver koncentreret på et meget lille område ved det ovale vindue. Disse to faktorer i fællesskab er med til at forøge trykket på det ovale vindue med 25 til 30 gange i forhold til det tryk der øves på trommehinden, hvilket lige netop er nok til at få væsken i sneglen til at bevæge sig.
Har du lagt mærke til at en forkølelse somme tider påvirker din hørelse? Grunden er at trommehinden kun kan fungere rigtigt når lufttrykket er lige stort på begge sider af den. Normalt udlignes trykket ved hjælp af en lille ventil, som kaldes det eustakiske rør, der forbinder mellemøret med næsesvælgets bagvæg. Dette rør åbner hver gang vi synker, og letter et eventuelt overtryk i mellemøret.
-
-
Øret — den store kommunikationscentralVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
MELLEMØRET
Hammeren
Ambolten
Stigbøjlen
Det eustakiske rør
-