FOR helt at forstå betydningen af det forskerne om bord på Alvin fik at se på havbunden, er det nødvendigt at vide lidt om hvordan vores planet er bygget op. Jorden under vores fødder består formentlig blot af et stift ydre lag (kaldet lithosfæren) der hviler på smeltet, meget sejtflydende klippemateriale. Åbenbart er tykkelsen på dette yderste stive lag rundt regnet 100 kilometer, og det udgør kun omkring 0,6 procent af planetens volumen. Tykkelsen på den yderste del af dette lag, jordskorpen, varierer meget og er størst under kontinenterne. Under systemet af midtoceaniske rygge er tykkelsen visse steder kun 6 kilometer.

Denne jordens yderste skal er ikke hel og ubrudt som skallen på et nylagt æg. Den består tilsyneladende af et antal store og små stive plader, de såkaldte lithosfæreplader. Disse plader indeholder både kontinenterne og havbassinerne. Pladerne bevæger sig i forhold til hinanden. De der bevæger sig væk fra hinanden, bliver tyndere og danner sprækkedale i de midtoceaniske rygge. På verdensplan bevæger pladerne sig gennemsnitlig cirka 3 centimeter om året.

[Diagram/illustration på side 4, 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jordens skorpe

Jordkappe (delvis smeltet)

Dybhavsgrav

Subduktionszone

Lithosfæreplader

Sprækkedal

Når pladerne fjerner sig fra hinanden, dannes der sprækkedale

[Illustration]

Systemet af midtoceaniske rygge bugter sig rundt om planeten som sammenføjningen på en tennisbold

[Kildeangivelse]

NOAA/Department of Commerce