Den ovenstående gengivelse af Salme 37:29 stammer fra den danske autoriserede oversættelse af 1931. Ligesom i mange andre oversættelser gengives det hebraiske ord ’eʹrets her med „landet“. ’Eʹrets kan betegne et bestemt område eller et lands territorium, som for eksempel i forbindelserne „Sinears land“ og „Ægyptens land“. — 1 Mosebog 10:10, 11; 21:21; Salme 78:12; Jeremias 25:20.

Bibelen giver os dog ingen grund til at tro at ordet ’eʹrets i Salme 37:11, 29 udelukkende er møntet på det land Jehova gav israelitterne.

Ifølge A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (Udgivet i 1951 af Gesenius, Brown, Driver og Briggs) betyder ’eʹrets: „1. a. jord, hele jorden (i modsætning til en del) . . . b. jord, i modsætning til himmelen, . . . c. jord = jordens beboere . . . 2. land = a. rige, territorium . . . b. område, egn . . . 3. a. jord, jordoverflade . . . b. jordbund, jord der dyrkes.“ Old Testament Word Studies af William Wilson oplyser om ordet ’eʹrets: „[Betegner] jorden i den mest omfattende forstand, såvel de beboelige som de ubeboelige egne; ledsaget af et præciserende udtryk benyttes det om en del af jordens overflade, et land eller rige.“ Det hebraiske ord ’eʹrets betegner altså primært vor planet eller klode, jorden.

Da Salme 37:11, 29 blev oversat til græsk i Septuaginta, valgte man meget betegnende at gengive ’eʹrets med det græske ge, der „betegner jorden som dyrkbar ager eller jordbund“. Det er ordet ge der benyttes i Jesu bemærkelsesværdige profeti i Mattæus 5:5: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“