• Jorden svæver i det tomme rum. (Job 26:7) I oldtiden troede mange folkeslag at Jorden var en flad skive der blev holdt oppe af en kæmpe eller et dyr, såsom en bison eller en skildpadde.

• Floder og kilder bliver forsynet med vand der er fordampet fra havene og andre steder og derefter falder ned på landjorden som regn, sne eller hagl. (Job 36:27, 28; Prædikeren 1:7; Esajas 55:10; Amos 9:6) De gamle grækere mente at floderne havde deres tilløb fra underjordiske have, og denne forestilling eksisterede helt ind i det 18. århundrede.

• Bjergene hæver og sænker sig, og de bjerge der eksisterer i dag, befandt sig engang under havets overflade. (Salme 104:6, 8) I modsætning hertil siger adskillige myter at bjergene blev skabt i deres nuværende form af guderne.

Myte: Bibelen siger at Solen bevæger sig rundt om Jorden.

Faktum: I Prædikeren 1:5 står der: “Solen står op, og solen går ned, og den iler til det sted hvor den atter står op.” Dette er imidlertid blot en beskrivelse af Solens tilsyneladende bevægelse som den kan iagttages fra Jorden. I dag taler man også om “solopgang” og “solnedgang” selvom det er almindelig viden at Jorden bevæger sig rundt om Solen.

Myte: Bibelen siger at Jorden er flad.

Faktum: Bibelen bruger udtrykket “jordens ender” i betydningen “jordens fjerneste egne”; det vil ikke sige at Jorden er flad, eller at den har en ende eller kant. (Mattæus 12:42, fodnote) Udtrykket “jordens fire hjørner” i Bibelen er på tilsvarende vis en talemåde der bruges om hele jordens overflade. I dag bruger man også vendingen “de fire verdenshjørner” om kompassets fire retninger. – Esajas 11:12; Lukas 13:29.