Lyspunkter midt i rædslernes mørke

„Bygningerne omkring mig vaklede, og der skød stikflammer ud. Mens jeg løb, hørte jeg folk græde, råbe om hjælp og bede til Gud. Jeg troede det var verdens ende.“ — G.R., overlevende efter et jordskælv.

Hvert eneste år ryster millioner af jordskælv den urolige jordskorpe på vores planet. De fleste af dem mærker vi slet ikke.a Men hvert år indtræffer der i gennemsnit næsten 140 jordskælv der er så alvorlige at de bliver betegnet som „store“, „kraftige“ eller „voldsomme“. I historiens løb har sådanne jordskælv kostet millioner af menneskeliv og medført materielle skader i et uoverskueligt omfang.

Jordskælv påfører desuden de overlevende dybe følelsesmæssige traumer. Efter at to jordskælv i El Salvador i 2001 havde forårsaget voldsomme rystelser, sagde sundhedsministeriets koordinator for landets psykiatriske rådgivningsudvalg: „Folk kommer i en tilstand der er kendetegnet af tungsind, fortvivlelse og vrede.“ Det kom ikke som nogen overraskelse at sundhedsmyndighederne rapporterede om en stigning på 73 procent i antallet af patienter der led af depression og angst. Undersøgelser blandt dem der befandt sig i nødhjælpslejre, viste at behovet for psykiatrisk behandling kun blev overgået af behovet for drikkevand.

Men jordskælv har ikke kun betydet død, ødelæggelse og fortvivlelse. I mange tilfælde har disse katastrofer fået folk til at udvise en bemærkelsesværdig hjælpsomhed og selvopofrelse. Mange har gjort en utrættelig indsats for at genopføre ødelagte bygninger og hjælpe andre med at bygge en ny tilværelse op. Som det vil fremgå af de følgende artikler, har dette virket som et lyspunkt midt i rædslernes mørke.

[Fodnote]

Hvad sker der under et jordskælv?

„VI ER SÅ VANT TIL AT HAVE FAST GRUND UNDER FØDDERNE AT DET VIRKER HELT OVERVÆLDENDE PÅ OS NÅR DEN BEGYNDER AT VAKLE.“ — „THE VIOLENT EARTH.“

„JORDSKÆLV hører til blandt de mest ødelæggende og voldsomme naturkræfter der findes,“ bemærker The World Book Encyclopedia. Den påstand er ikke nogen overdrivelse eftersom den energimængde der frigives ved et kraftigt jordskælv, kan være 10.000 gange større end den der blev frigivet da den første atombombe sprang. At jordskælv kan indtræffe under alle klimaforhold, på alle tidspunkter af året og i alle døgnets 24 timer, øger kun folks rædsel for dette naturfænomen. Og selv om forskere kan have en begrundet formodning om hvor større rystelser vil indtræffe, kan de ikke angive hvornår.

Jordskælv skyldes at vældige klippemasser under jordens overflade ændrer position. Sådanne bevægelser foregår hele tiden. Ofte er de seismiske bølger der opstår, ikke så kraftige at de kan mærkes på jordens overflade, men de kan påvises og registreres med en seismograf.a Andre gange er bruddene og bevægelserne i klippemassen så omfattende at det medfører voldsomme rystelser i jordoverfladen.

Men hvorfor forekommer disse bevægelser i jordskorpen hele tiden? National Earthquake Information Center (NEIC) i USA siger: „Forklaringen skal søges i teorien om pladetektonik, et begreb som har revolutioneret tankegangen inden for de videnskaber der har med Jorden at gøre. . . . Vi ved nu at der i alt findes syv store lithosfæreplader, som er delt op i flere mindre plader. De er i konstant bevægelse og kan årligt forskyde sig 10-130 millimeter i forhold til hinanden.“ NEIC oplyser at de fleste jordskælv forekommer i smalle bælter hvis beliggenhed svarer til grænserne mellem lithosfærepladerne. Sandsynligheden taler for at 90 procent af alle større jordskælv vil ramme disse områder.

Styrke og intensitet

Hvor kraftigt det enkelte jordskælv er, kan beskrives ved dets styrke eller dets intensitet. I 1930’erne udviklede Charles Richter en skala som kunne bruges til at angive et jordskælvs styrke. Efterhånden som antallet af seismiske stationer voksede, udviklede man nye skalaer baseret på Richters idé. Ved hjælp af den såkaldte momentskala får man for eksempel et mål for den energi der frigives ved jordskælvets udspring.

Naturligvis fortæller talangivelser ikke altid noget om hvor store ødelæggelser et jordskælv har forårsaget. I juni 1994 var der angiveligt kun fem der omkom som følge af et jordskælv med et richtertal på 8,2 i det nordlige Bolivia. Ved jordskælvet i 1976 i Tangshan i Kina — som havde et mindre richtertal (8,0) — var der hundredtusinder af dødsofre.

I modsætning til størrelsen angiver et jordskælvs intensitet hvilken virkning skælvet har haft på mennesker, bygninger og omgivelserne i øvrigt. Intensiteten er et bedre mål for hvor alvorligt et jordskælv har været, set fra et menneskeligt synspunkt. Som regel er det ikke selve rystelserne der forvolder personskader. De fleste kvæstelser og dødsulykker forårsages af mure der styrter sammen, gas- og el-ledninger der bliver revet over, genstande der falder ned, og lignende.

En af seismologernes målsætninger er at blive i stand til tidligt at kunne advare om jordskælvsaktivitet. Et digitalt projekt som kaldes Advanced Seismic Research and Monitoring System, er ved at blive gennemført. Ifølge en rapport fra CNN vil dette system — kombineret med en hurtigere adgang til oplysningerne og brug af mere effektiv software — hjælpe seismologerne til „næsten øjeblikkeligt at kunne lokalisere de områder der er ramt af de kraftigste rystelser fra et jordskælv“. Dette gør det muligt for myndighederne at få hjælpen hurtigere frem til de områder hvor der er størst behov for den.

Hvis man er forberedt på et jordskælv, vil man naturligvis kunne begrænse personskaderne og ødelæggelserne af materielle ejendele, samt vigtigst af alt — redde liv. Men jordskælv er et fænomen som fortsat vil forekomme. Derfor vil det være godt at få kendskab til hvordan nogle har lært at leve med eftervirkningerne af et jordskælv.

[Fodnote]

[Oversigt på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvor mange jordskælv?

Beskrivelse Styrke Gennemsnitligt antal pr. år

Voldsomt 8 og derover 1

Kraftigt 7-7.9 18

Stort 6-6.9 120

Moderat 5-5.9 800

Lille 4-4.9 6,200*

Mindre 3-3.9 49,000*

Meget små <3.0 Styrke 2-3:

cirka 1000 om dagen

Styrke 1-2:

cirka 8000 om dagen

* Anslået.

[Kildeangivelse]

[Kildeangivelse på side 5]

Seismogram på side 4 og 5: Bragt med tilladelse af Berkeley Seismological Laboratory

Eftervirkningerne — Hvordan kommer man videre?

„VI HAR GÅET LIGE SIDEN I MORGES. VI FLYGTER FOR LIVET. DER ER IKKE NOGET DRIKKEVAND, OG HELLER INGEN MAD. ALLE HUSE ER ØDELAGT.“ — HARJIVAN, OVERLEVENDE FRA ET JORDSKÆLV I INDIEN MED ET RICHTERTAL PÅ 7,9.

AT VÆRE vidne til et jordskælvs hærgen er en skrækindjagende oplevelse. En overlevende fra et jordskælv i Taiwan i 1999 fortæller: „Bøger der røg ud af et højt klædeskab ved siden af min seng, fløj omkring mig.“ Hun tilføjer: ’En nylig indkøbt styrthjelm faldt ned fra skabet og landede på sengen lige ved siden af mit hoved. Ironisk nok kunne den have slået mig ihjel.’

Efter at have overlevet

Det er skræmmende at opleve et jordskælv, men at overleve er kun begyndelsen. I timerne efter gør redningsmandskabet sig heroiske anstrengelser for at finde og behandle de kvæstede. Under dette arbejde er der ofte risiko for efterskælv. En mand der efter et nyligt jordskælv i El Salvador overvejede at grave sig igennem et tykt lag jord som havde begravet et helt boligkvarter, sagde: „Vi er nødt til at være meget forsigtige. Hvis jorden under os pludselig bevæger sig igen, skrider resten af bjerget måske ned over os.“

Nogle gange er folk meget selvopofrende i deres bestræbelser på at yde hjælp til de nødstedte. Manu, en ældre mand som nu bor i USA, er et godt eksempel på dette. Da et omfattende jordskælv ramte Indien i begyndelsen af 2001, vendte Manu tilbage til sit hjemland. „Jeg er nødt til at tage af sted,“ sagde han, „ikke bare for min families skyld, men for at hjælpe alle de nødstedte.“ Det område Manu besøgte, var i en elendig forfatning. Alligevel sagde han: „Det er et forbløffende mod folk udviser.“ En journalist skrev: „Alle omkring mig gav alt hvad de kunne undvære, for at hjælpe — en dagløn, en ugeløn, en månedsløn, noget af deres opsparing eller lignende.“

Én ting er at behandle de tilskadekomne og få ryddet murbrokkerne af vejen. Noget ganske andet er at få dem der i løbet af nogle rædselsvækkende øjeblikke har fået vendt op og ned på hele deres liv, til at føle at de er ved at få genoprettet en normal tilværelse. Delores, en kvinde som mistede sit hjem under jordskælvet i El Salvador, siger for eksempel: „Det her er værre end krig. Dengang havde vi i det mindste tag over hovedet.“

Nogle gange er der, som nævnt i den foregående artikel, ikke blot et stort behov for materiel hjælp, men også for følelsesmæssig støtte. Da et jordskælv i 1999 lammede byen Armenia i den vestlige del af Colombia, mistede mere end tusind mennesker livet, og mange flere blev efterladt i en choktilstand præget af dyb fortvivlelse. Psykiateren Roberto Estefan, hvis beboelsesejendom blev ødelagt under katastrofen, fortæller: „Uanset hvor man gik, bad folk om hjælp. Når jeg gik hen for at købe mig en hamburger, benyttede de fleste af dem jeg mødte, lejligheden til at fortælle mig om deres søvnløshed og nedtrykthed.“

Dr. Roberto Estefan ved udmærket at de følelsesmæssige ’efterskælv’ efter et jordskælv kan være overvældende. En kvinde som frivilligt meldte sig for at hjælpe til med at etablere en nødhjælpslejr, lagde mærke til at nogle af dem der stadig havde et job, ikke følte det umagen værd at tage på arbejde fordi de mente at de snart ville dø.

Håb midt i fortvivlelsen

Når den slags krisesituationer opstår, bestræber Jehovas Vidner sig på at yde de overlevende hjælp, ikke kun rent materielt, men også åndeligt og følelsesmæssigt. Umiddelbart efter føromtalte jordskælv i Colombia oprettede Jehovas Vidners afdelingskontor i dette land en lokal nødhjælpskomité. Tusinder af Jehovas Vidner fra alle dele af landet gav frivillige bidrag i form af mad eller penge. Det varede ikke længe før 70 tons fødevarer blev sendt af sted til det katastroferamte område.

Ofte er den åndelige hjælp den allervigtigste. En morgen efter jordskælvet i Colombia lagde et Jehovas vidne mærke til en kvinde som gik ned ad en gade i den ødelagte by. Hun så helt fortabt ud, og den kvindelige forkynder gik hen for at tilbyde hende traktaten Hvilket håb er der for de døde?a

Kvinden tog traktaten med hjem og læste den omhyggeligt igennem. Næste gang et af Jehovas Vidner bankede på hendes dør, kunne hun ikke lade være med at fortælle sin historie. Det viste sig at adskillige af byens huse som hun var ejer af, var blevet ødelagt af jordskælvet. Disse ejendomme havde tidligere givet hende en god indtægt, men nu levede hun i fattigdom. Og ikke nok med det. Det hus hun havde boet i sammen med sin 25-årige søn, var også styrtet sammen under jordskælvet, og hendes søn var blevet dræbt. Kvinden fortalte at hun aldrig før havde interesseret sig for religion, men at hun nu havde mange spørgsmål. Traktaten havde givet hende et realistisk håb. Kort efter begyndte hun at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner.

Jehovas Vidner har tillid til at der kommer en tid hvor mennesker ikke længere vil være truet af naturkatastrofer, deriblandt jordskælv. Den følgende artikel forklarer hvorfor.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

VÆR FORBEREDT!

■ Kontrollér at vandvarmere er boltet fast, og at tunge genstande er placeret på gulvet eller på hylder i lav højde.

■ Lær alle i familien hvordan man lukker for gas, vand og elektricitet.

■ Sørg for at have førstehjælpsudstyr og et brandslukningsapparat i hjemmet.

■ Hav en transportabel radio med nye batterier klar.

■ Hold brandøvelser med familien, og understreg vigtigheden af at (1) bevare roen, (2) slukke for ovne og varmeapparater, (3) stille sig i en døråbning eller kravle ned under et bord og (4) holde sig væk fra vinduer, spejle og skorstene.

[Ramme/illustration på side 7]

JORDSKÆLV I ISRAEL

Af alle lande på jorden har Israel „den længste og mest sammenhængende historiske beretning om jordskælv“. Sådan skriver professor Amos Nur. Årsagen til dette er at en del af Great Rift Valley — nemlig forkastningen mellem den mediterranske plade og den arabiske plade — løber gennem det gamle Israel fra nord til syd.

Nogle arkæologer mener at oldtidens ingeniører anvendte en særlig teknik for at reducere de skader jordskælvene forvoldte. Dette er helt i harmoni med Bibelens beskrivelse af kong Salomons tempelbyggeri: „Og uden om den store forgård var der tre rækker kvadersten og en række cedertræsbjælker; det gjaldt også den indre forgård til Jehovas hus og forhallen til huset.“ (1 Kongebog 6:36; 7:12) Forskellige steder er der fundet vidnesbyrd om at man brugte denne teknik hvor man integrerede træbjælker i stenkonstruktionen. Det gælder for eksempel Megiddos port, som menes at være fra kong Salomons tid eller endnu ældre. Forskeren David M. Rohl mener at disse bjælker er blevet „inkorporeret i konstruktionen i et forsøg på at forebygge skader forårsaget af jordskælv“.

[Illustration]

Ruiner efter jordskælv i Bet-Sjean, Israel

[Ramme/illustrationer på side 8]

TO GRUOPVÆKKENDE MINUTTER — EN OVERLEVENDES BERETNING

I Ahmadabad i Indien var vores familie ved at forberede min kusines bryllup. Den 26. januar 2001 blev jeg vækket, ikke af mit vækkeur, men af nogle voldsomme rystelser. Jeg hørte lyden af metalskabe som rutsjede frem og tilbage, og så var jeg klar over at der var noget galt. Min onkel råbte: „Ud af huset!“ Da vi kom udenfor, kunne vi se hvordan huset blev rystet fra side til side. Det føltes som en evighed, men i virkeligheden varede rystelserne kun to minutter.

Katastrofen virkede helt overvældende på os fordi alting skete så hurtigt. Vi sikrede os at alle i familien var i god behold. Elforsyningen og telefonen var afbrudt. Derfor kunne vi ikke umiddelbart få at vide hvordan det var gået vores slægtninge i nabobyerne. Efter en time i uvished fik vi underretning om at der ikke var sket dem noget. Ikke alle var så heldige. I Ahmadabad var mere end hundrede huse styrtet sammen, og over 500 mennesker havde mistet livet.

Alle var skrækslagne i flere uger. Når folk gik i seng om aftenen, frygtede de at der ville komme et jordskælv mere, sådan som det var blevet forudsagt. Genopbygningen gik langsomt, og mange var hjemløse i lang tid. Alt dette blev forårsaget af et jordskælv der ikke varede mere end to minutter, men vi glemmer det aldrig. — Fortalt af Samir Saraiya.

[Illustration på side 6, 7]

En overlevende efter jordskælvet i Indien i januar 2001 med et billede af sin mor som omkom og er ved at blive kremeret

[Kildeangivelse]

© Randolph Langenbach/UNESCO (www.conservationtech.com)

Jordskælv, Bibelens profetier og dig

FØR Jesus døde, forudsagde han nogle begivenheder og globale forhold som ville være et tegn på at verden var kommet ind i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. Han sagde at denne periode ville være kendetegnet af pestsygdomme, hungersnød og omfattende krige. Jesus nævnte desuden at der ville komme store „jordskælv det ene sted efter det andet“. (Mattæus 24:3, 7; Lukas 21:10, 11) Talte Jesus om den tid vi lever på?

Mange vil svare nej til det spørgsmål. De hævder at antallet af jordskælv ikke er steget væsentligt i de seneste årtier. National Earthquake Information Center i USA oplyser at hyppigheden af jordskælv med et richtertal på 7 og derover har været „stort set uændret“ i det 20. århundrede.a

Men det er værd at bemærke at opfyldelsen af Jesu profeti ikke kræver en stigning i antallet eller styrken af jordskælv. Jesus sagde blot at der ville komme store jordskælv det ene sted efter det andet. Han sagde også at disse begivenheder ville være „en begyndelse til veer“. (Mattæus 24:8) Omfanget af disse „veer“ kan ikke beskrives blot ved at angive jordskælvenes antal og styrke ifølge richterskalaen. Her må „målestokken“ være jordskælvenes virkning på de mennesker der bliver berørt af dem.

Jordskælv har været årsag til mange lidelser i vor tid. I det 20. århundrede er millioner af mennesker blevet hjemløse eller slået ihjel som følge af disse naturkatastrofer. Ifølge sagkundskaben kunne man have forebygget mange af disse dødsfald. BBC News oplyser: „For at tilgodese de krav byernes hurtige vækst i de mindre udviklede lande stiller, prioriteres behovet for hurtigbyggede billige ejendomme ofte højere end byggevedtægterne.“ Ben Wisner, som er ekspert når det gælder katastrofer i bymæssig bebyggelse, har denne kommentar til to aktuelle tragiske hændelser: „Det var ikke jordskælv der kostede disse mennesker livet. Det var en kombination af menneskelige fejl, ligegyldighed, korruption og begærlighed.“

I forbindelse med jordskælv er menneskers egoisme og forsømmelighed nogle gange de mest dødbringende faktorer. Det er bemærkelsesværdigt at en anden bibelprofeti om „de sidste dage“ for denne tingenes ordning fremhæver sådanne egenskaber. Ifølge Bibelen ville folk i den periode være „selvoptagne, pengekære“ og „ukærlige“. (2 Timoteus 3:1-5, Seidelin) Sammenholdt med Jesu udtalelser angående afslutningen på den nuværende tingenes ordning udgør denne profeti et klart vidnesbyrd om at vi nærmer os det tidspunkt hvor Gud vil udfri den nødlidende menneskehed fra alle nuværende årsager til sorg og smerte, også store jordskælv. — Salme 37:11.

Hvis du gerne vil lære mere om dette bibelske håb, er du velkommen til at kontakte Jehovas Vidner i det område hvor du bor, eller skrive til Jehovas Vidner, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

[Fodnote]