Da et jordskælv i 1999 lammede byen Armenia i den vestlige del af Colombia, mistede mere end tusind mennesker livet, og mange flere blev efterladt i en choktilstand præget af dyb fortvivlelse. Psykiateren Roberto Estefan, hvis beboelsesejendom blev ødelagt under katastrofen, fortæller: „Uanset hvor man gik, bad folk om hjælp. Når jeg gik hen for at købe mig en hamburger, benyttede de fleste af dem jeg mødte, lejligheden til at fortælle mig om deres søvnløshed og nedtrykthed.“

Håb midt i fortvivlelsen

Når den slags krisesituationer opstår, bestræber Jehovas Vidner sig på at yde de overlevende hjælp, ikke kun rent materielt, men også åndeligt og følelsesmæssigt. Umiddelbart efter føromtalte jordskælv i Colombia oprettede Jehovas Vidners afdelingskontor i dette land en lokal nødhjælpskomité. Tusinder af Jehovas Vidner fra alle dele af landet gav frivillige bidrag i form af mad eller penge. Det varede ikke længe før 70 tons fødevarer blev sendt af sted til det katastroferamte område.

Ofte er den åndelige hjælp den allervigtigste. En morgen efter jordskælvet i Colombia lagde et Jehovas vidne mærke til en kvinde som gik ned ad en gade i den ødelagte by. Hun så helt fortabt ud, og den kvindelige forkynder gik hen for at tilbyde hende traktaten Hvilket håb er der for de døde?a

Kvinden tog traktaten med hjem og læste den omhyggeligt igennem. Næste gang et af Jehovas Vidner bankede på hendes dør, kunne hun ikke lade være med at fortælle sin historie. Det viste sig at adskillige af byens huse som hun var ejer af, var blevet ødelagt af jordskælvet. Disse ejendomme havde tidligere givet hende en god indtægt, men nu levede hun i fattigdom. Og ikke nok med det. Det hus hun havde boet i sammen med sin 25-årige søn, var også styrtet sammen under jordskælvet, og hendes søn var blevet dræbt. Kvinden fortalte at hun aldrig før havde interesseret sig for religion, men at hun nu havde mange spørgsmål. Traktaten havde givet hende et realistisk håb. Kort efter begyndte hun at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner.