Fejrer de påsken — eller Astarte?

En families fejring af en helligdag begynder tidligt om morgenen med at de står op for at hilse solopgangen med ærefrygt. Børnene klædes i deres stiveste puds, med nye huer. De har kaninfigurer, kurve fulde af æg i festlige farver, og boller dekoreret med kors. Holder de påske?

Det er ikke sikkert, for foråret var også helligt for sexdyrkerne i Fønikien. Deres frugtbarhedsgudinde, Astarte, eller Isjtar (grækernes Afrodite), havde ægget og haren som symboler. Hun havde en umættelig hang til blod og umoralsk sex. Statuer af hende afbildede hende med stærkt forstørrede kønsorganer, eller med et æg i hånden og en kanin ved sin side. Hellig prostitution indgik i tilbedelsen af hende. I Kana’an blev sexgudinden opfattet som Ba’als hustru. Hun blev tilbedt ved vin- og sexorgier, idet tilbederne troede at deres seksuelle samkvem kunne vække Ba’al og få ham til at gå ind til sin hustru. Ifølge bogen Recent Discoveries in Bible Lands „kan man i intet andet land finde et så relativt stort antal statuetter af den nøgne frugtbarhedsgudinde, hvoraf nogle er direkte obskøne“.

Under mindesmærker for hende i Karthago har man fundet farvede urner med forkullede knogler fra små børn. Deres forældre, som almindeligvis var folk af rang og stand, bejlede til gudernes gunst for at bevare deres rigdom og indflydelse. Nogle af urnerne har vist sig at indeholde rester fra adskillige børn i forskellige aldre, måske af samme familie.

Et blik på rammen ovenfor vil vise hvor slet skjult de moderne udgaver af disse gamle riter er. Er det en måde at ære Guds hellige søn på?

Fastelavn — en hedensk frugtbarhedsfest

Midtvejs mellem jul og påske er det i Danmark skik at fejre fastelavn. I Illustreret Konversations Leksikon siges der om fastelavn: „Fastelavn er oprindelig ingen kristelig Fest, men som flere af Skikkene viser, en hedensk Vaarfest.“

At fastelavn er en hedensk fest kommer også frem i Troels-Lunds værk Dagligt Liv i Norden: „Alt dette faar et eget Skær, naar det erindres, at det allerede ved den hedenske, romerske Fest, Lupercalierne, der ligeledes fejredes i Februar Maaned, var Skik, at Kvinder lod sig piske af Mænd i den Tro, at deres Frugtbarhed herved befordredes.“

Kristian Jensen forklarer i bogen Højtider og fester om skikken med at ’slå katten af tønden’: „Vores ’Slå katten af tønden’ er jo en fredelig foreteelse med en tøjkat el.l. Der har oprindelig været en kat — en levende kat — i tønden. Katten kendes helt tilbage i det 4. århundrede i græsk-jødisk-egyptisk magi som et trolddomsvæsen. I den danske folketro kendes katten som et mistænkeligt dyr, der går heksens ærinde. Der har bag denne efter vor opfattelse brutale skik ligget dyb alvor, man har ønsket at beskytte sig selv og sin ejendom mod sygdom og ulykke og fremme væksten på markerne.“

[Ramme på side 13]

Forårsriter

„Paaske hedder paa Tysk ’Ostern’, paa Engelsk ’Easter’, begge af det gammelsachsiske ’oster’ = at opstaa. . . . De gamle Germaner dyrkede en Vaarens Gudinde ved Navn ’Ostara’.“ — Dagligt Liv i Norden.

„Der er ingen antydning i Ny Testamente af at man fejrede påske.“ — Encyclopædia Britannica.

Kaninen „var vogter for den germanske gudinde Ostara“. — Funk & Wagnalls Standard Dictionary of Folklore, Mythology and Legend.

Æg „blev efter sigende farvelagt og spist ved forårsfesterne i det gamle Ægypten, Persien, Grækenland og Rom“. — Celebrations.

Påskehatten „var en krans flettet af blomster eller løv. Kransen eller kronen symboliserede den runde sol og dens bane på himmelen som bragte foråret tilbage.“ Den nye påskedragt kom af at „det blev betragtet som uhøfligt og derfor ulykkesbringende at hilse den skandinaviske forårsgudinde, Ostara, i alt andet end nye klæder, eftersom gudinden skænkede jorden en“. — The Giant Book of Superstitions.

Korsboller: „Ligesom grækerne, spiste romerne brød dekoreret med et kors . . . ved offentlige ofringer.“ De hedenske saksere spiste dem i anledning af påsken. — Encyclopædia Britannica.

Andagt ved solopgang svarer til de ritualer „der blev udført ved forårsjævndøgn for at byde solen og dens store livsfornyende kraft velkommen“. — Celebrations.