Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • 5. afsnit — Vidner til jordens fjerneste egne
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • I august 1985 fik Jehovas Vidner lov at holde fire store stævner på Polens største stadioner. Da en stævnedeltager fra Østrig ankom med fly, hørte han til sin overraskelse i lufthavnens højttalere at Jehovas Vidner blev budt velkommen til stævnet i Polen. En ældre polsk forkynder der var kommet for at tage imod ham, forstod hvilken forandring i myndighedernes holdning dette var et tegn på, og kunne ikke holde glædestårerne tilbage. Disse stævner blev overværet af 94.134, deriblandt grupper fra 15 andre lande. Vidste folk i almindelighed hvad der foregik? Ja. Under og efter stævnerne kunne de læse referater i de store aviser, se billeder af stævnedeltagerne i fjernsynet og høre dele af programmet i radioen. Mange af dem syntes godt om det de så og hørte.

      Endnu større stævner i Polen var allerede planlagt da myndighederne den 12. maj 1989 gav Jehovas Vidner juridisk anerkendelse som en religiøs forening. Før der var gået tre måneder var tre internationale stævner i gang — i Chorzów (nær Katowice), Poznań og Warszawa — med et samlet tilhørertal på 166.518. Det var lykkedes tusinder af Jehovas vidner fra det daværende Sovjetunionen (USSR) og Tjekkoslovakiet at få den nødvendige udrejsetilladelse, så de kunne være til stede. Bar Jehovas vidners indsats for at gøre disciple frugt i de lande hvor staten i årtier havde propaganderet for ateismen? Svaret gav sig selv da 6093, deriblandt mange unge, fremstillede sig til vanddåben ved disse stævner.

      Offentligheden kunne ikke undgå at lægge mærke til at Jehovas vidner skilte sig ud på en positiv måde. I avisen kunne de læse udtalelser som denne: „De der tilbeder Jehova Gud — som de selv udtrykker det — lægger stor vægt på at komme sammen, hvilket er et klart udtryk for enhed iblandt dem. . . . Dertil kommer at kongresdeltagerne er mønsterværdige hvad angår orden, fred og renlighed.“ (Życie Warszawy)

  • 5. afsnit — Vidner til jordens fjerneste egne
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • Allerede før Jehovas Vidner opnåede juridisk anerkendelse havde medlemmer af Det Styrende Råd besøgt en række lande for at se hvordan der kunne ydes hjælp til deres kristne brødre. Efter at forbudene var blevet hævet, rejste de til endnu flere af disse områder for at hjælpe med organiseringen af arbejdet. I løbet af nogle få år havde de personligt talt med forkyndere i Polen, Ungarn, Rumænien, Tjekkoslovakiet, Estland, Ukraine, Rusland og Hviderusland.

      Der blev arrangeret stævner for at styrke forkynderne i disse lande, og for at gøre befolkningen i almindelighed opmærksom på budskabet om Guds rige. Mindre end fem måneder efter at forbudet var blevet hævet i det daværende DDR, blev der holdt et stævne på Olympia Stadion i Berlin. Forkyndere fra 64 andre lande tøvede ikke med at tage imod indbydelsen til at komme. De betragtede det som en stor forret at være sammen med deres kristne brødre og søstre som i årtier havde vist deres trofasthed mod Jehova trods intens forfølgelse.

      Både i 1990 og i 1991 blev der holdt andre stævner i hele Østeuropa. Efter at der i 1990 var blevet holdt fire lokale stævner i Ungarn, planlagde man at holde et internationalt stævne på Népstadion i Budapest i 1991. Det blev overværet af 40.601 fra 35 lande. I 1990 kunne Jehovas Vidner for første gang i over 40 år holde offentlige stævner i Rumænien. Det år blev der først holdt en række mindre stævner rundt om i landet, og senere to større stævner. I 1991 blev der holdt otte stævner, med et samlet tilhørertal på 34.808. I det daværende Jugoslavien blev der i 1990 holdt stævner i alle landets republikker. Året efter samledes 14.684 Jehovas vidner til et internationalt stævne i Zagreb, hovedstaden i Kroatien, trods overhængende fare for borgerkrig. Politiet var forbløffet over at se folk fra Kroatien, Montenegro, Serbien, Slovenien og andre steder samles i fred for at lytte til programmet.

      Også i det daværende Tjekkoslovakiet blev der hurtigt arrangeret stævner. Et landsstævne i Prag i 1990 blev overværet af 23.876. Lederne af stadionet var så tilfredse med det de så, at de sørgede for at Jehovas Vidner kunne leje landets største stadion til deres næste stævne. Ved denne historiske lejlighed i 1991 fyldte 74.587 begejstrede stævnedeltagere Strahov Stadion i Prag. De tjekkiske og slovakiske stævnedeltagere jublede af glæde og klappede energisk da det blev meddelt at hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter var blevet udgivet på deres egne sprog, til brug i forkyndelsen og ved studium i hjemmet og i menigheden.

      I 1991 kunne Jehovas Vidner også for første gang i historien holde stævner åbenlyst i det tidligere Sovjetunionen. Efter et stævne i Tallinn i Estland blev der holdt et i Sibirien. Fire stævner blev holdt i store byer i Ukraine, og et i Kasakhstan. De blev overværet af i alt 74.252. Og som følge af Jehovas vidners anstrengelser for at gøre disciple i disse områder, blev 7820 døbt. Det var ikke en følelsesbetonet beslutning de havde truffet i begejstring over stævnet. Dåbskandidaterne havde nøje forberedt dette skridt i månedsvis — og i nogle tilfælde i årevis.

  • 5. afsnit — Vidner til jordens fjerneste egne
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • Mange er nu villige til at lytte

      Da Jehovas Vidner i 1991 holdt stævner i det daværende USSR, havde folk lejlighed til at tage dem nærmere i øjesyn. Hvordan reagerede de? I Lviv i Ukraine sagde en politibetjent til en af stævnedeltagerne: „I udmærker jer ved at lære andre det der er godt, tale om Gud og tage afstand fra vold. Vi har snakket om hvorfor vi plejede at forfølge jer og er nået til den konklusion at det var fordi vi ikke lyttede til jer og ikke vidste noget om jer.“ Men nu var der mange som villigt lyttede, og Jehovas vidner ville gerne hjælpe dem.

  • 5. afsnit — Vidner til jordens fjerneste egne
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • I 1992 blev der holdt et bemærkelsesværdigt internationalt stævne i Sankt Petersborg, den næststørste by i Rusland. Omkring 17.000 af de delegerede kom fra 27 andre lande. Stævnet blev averteret vidt og bredt. Nogle af dem der kom, havde aldrig før hørt om Jehovas vidner. Det højeste antal tilstedeværende var 46.214. Alle dele af Rusland var repræsenteret; nogle kom helt fra øen Sakhalin, i nærheden af Japan. Store grupper kom fra Ukraine, Moldova og andre lande der tidligere havde været en del af USSR. De havde gode nyheder at fortælle. Rapporter viste at der i enkelte menigheder i byer som Kiev, Moskva og Sankt Petersborg kom mindst dobbelt så mange til møderne som der var forkyndere. Mange af dem der gerne ville studere Bibelen med Jehovas vidner, måtte sættes på venteliste. Fra Letland var der kommet cirka 600 delegerede, og fra Estland var der kommet endnu flere. I en menighed i Sankt Petersborg var der over hundrede som blev døbt ved stævnet. Mange af dem der viste interesse var unge, og mange var højtuddannede. Ja, en stor åndelig høst er i gang i dette enorme område der længe blev betragtet som ateismens højborg.

  • 5. afsnit — Vidner til jordens fjerneste egne
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • [Illustrationer på side 504]

      Nogle af dåbskandidaterne i Chorzów, Polen, i 1989

  • 5. afsnit — Vidner til jordens fjerneste egne
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • [Illustrationer på side 506]

      Nogle historiske stævner i 1991

      Prag, Tjekkoslovakiet

      Tallinn, Estland (til højre)

      Zagreb, Kroatien (til højre)

      Budapest, Ungarn (ovenfor)

      Baia-Mare, Rumænien (til højre)

      Usólje-Sibírskoje, Rusland (nedenfor)

      Alma-Ata, Kasakhstan (ovenfor)

      Kiev, Ukraine (til venstre)

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del