Jehovas vidners holdning til tobak er bibelsk begrundet, og på samme måde lader de sig lede af hvad Bibelen siger om frådseri.

Men hvordan forholder det sig med overdreven nydelse af mad? Bibelen fordømmer frådseri eller grovæderi, som er en umådeholden og grådig indtagelse af mad. Hvis der blandt israelitterne fandtes nogen der havde en søn som var en uforbederlig „frådser og drukkenbolt“, skulle denne søn lide døden. (5 Mosebog 21:18-21) Ordsprogene advarer os imod at „omgås frådsere“. (Ordsprogene 28:7; 23:20, 21) At frådseri er forkert fremgår også af advarselen om at de der er „havesyge“ [eller: „grådige“, „glubske“, græsk harʹpax] ikke skal arve Guds rige. (1 Korinther 6:9, 10; jævnfør Første Petersbrev 4:3; Filipperne 3:18, 19.) Kristne tilsynsmænd må kunne „beherske sig“ og ikke være „lediggængere og frådsere“. (Titus 1:8, 12) Dette er så alvorligt at nogle tilsynsmænd er blevet fjernet fra deres poster på grund af deres hæmningsløse spisevaner.

Man må imidlertid gøre sig klart at det ikke er så let at afgøre hvornår der er tale om frådseri. I modsætning til at ryge er det naturligt og rigtigt at spise. Fedme er heller ikke det eneste kriterium for frådseri; en der er meget tynd kan være en frådser. Det er ikke det at være overvægtig der fordømmes i Bibelen, men en grådig og overdreven madglæde, der måske eller måske ikke resulterer i stærk fedme.

Når Jehovas vidner fordømmer frådseri er det fordi de stræber efter at ’vise selvbeherskelse i alt’, også i spisevaner. Dette er ikke i første række dikteret af kultur eller mode, men af deres ønske om at leve efter Bibelens principper og være aktive kristne der har Guds godkendelse.