-
Bibelens 21. bog — Prædikerens Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
Skribent: Salomon
-
-
Bibelens 21. bog — Prædikerens Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
4. Hvordan kan det fastslås at Salomon har skrevet bogen?
4 Skønt Salomon ikke specielt nævnes, viser adskillige skriftsteder tydeligt at han har skrevet bogen. Samleren præsenterer sig selv som „Davids søn“ der blev „konge over Israel i Jerusalem“. Dette kan kun sigte til Salomon, for hans efterfølgere i Jerusalem var kun konger over Juda. Den der samler menigheden skriver desuden: „Jeg har øget min visdom langt mere end nogen der var før mig i Jerusalem, og mit hjerte har set megen visdom og kundskab.“ (1:1, 12, 16) Dette passer på Salomon. Prædikeren 12:9 fortæller os at „han overvejede og udforskede og ordnede mange ordsprog“. Kong Salomon udtalte 3000 ordsprog. (1 Kong. 4:32) Prædikeren 2:4-9 fortæller om skribentens byggeprogram, hans vingårde, haver og parker, vandingsanlæg, erhvervelse af tjenere og tjenestepiger, hans rigdom af sølv og guld, og så videre. Alt dette passer på Salomon. Da dronningen af Saba så Salomons visdom og velstand, sagde hun: „Halvdelen er ikke blevet mig fortalt.“ — 1 Kong. 10:7.
-