-
1924 – for hundrede år sidenVagttårnet (studieudgave) – 2024 | Oktober
-
-
Fredag den 25. juli skete der noget andet epokegørende. I et af sine foredrag oplæste bror Rutherford en svidende anklage mod præsteskabet. Anklagen, der var udformet som et juridisk dokument, beskyldte ledere inden for politik, religion og handel for at “holde Folkene i Uvidenhed med Hensyn til Guds Planer om at velsigne dem med Liv”. Disse mennesker blev også kritiseret for at have “anerkendt Nationernes Forbund og kaldt det for ‘det politiske Udtryk for Guds Rige på Jorden’”. Det ville kræve mod og udholdenhed af Bibelstudenterne at bringe det budskab ud til folk.
-
-
1924 – for hundrede år sidenVagttårnet (studieudgave) – 2024 | Oktober
-
-
Folderen Gejstligheden anklages
I oktober gik Bibelstudenterne i gang med at uddele flere millioner eksemplarer af folderen Gejstligheden anklages, en trykt version af det bror Rutherford havde fremlagt ved stævnet. I den lille by Cleveland i Oklahoma var Frank Johnson blevet færdig med at uddele folderne i sit tildelte distrikt 20 minutter før han skulle hentes af nogle andre forkyndere. Nogle mænd fra byen var ude at lede efter ham fordi de var rasende over hans forkyndelse, så han kunne ikke bare stå på gaden og vente på at blive hentet af sine venner. Bror Johnson besluttede at gemme sig i en nærliggende kirke. Kirken var tom, så han benyttede lejligheden til at lægge nogle eksemplarer af Gejstligheden anklages i præstens bibel og på alle siddepladserne. Han skyndte sig ud af kirken lige så hurtigt som han var kommet ind i den. Der var stadig lidt tid tilbage før han ville blive hentet, så han vovede sig ind i to andre kirker og gjorde det samme.
Efter det skyndte Frank sig tilbage til det sted hvor han skulle samles op af de andre. Han gemte sig bag en tankstation og holdt øje med om de mænd der ville have fat i ham, dukkede op. Mændene kørte forbi på vejen men opdagede ham ikke. Så snart de var væk, kom Franks venner, der havde forkyndt lige i nærheden, og samlede ham op, og de kørte ud af byen i en fart.
“På vejen passerede vi de tre kirker,” fortalte en af brødrene. “Uden for hver kirke stod der omkring 50 mennesker. Nogle af dem var i gang med at læse folderen, og andre stod og viftede med den for at præsten skulle se den. Vi slap væk på et hængende hår! Men vi takkede Jehova for at han havde beskyttet os, og for at han havde hjulpet os til at overliste disse fjender af Guds rige.”
-