Markedsføring af naturen for at redde den

I begyndelsen af 1980’erne begyndte nogle forskere og filmproducenter at interessere sig for bevarelse af regnskove og koralrev, samt af de dyr der er afhængige af disse levesteder. Det resulterede i nogle rapporter og naturfilm der øgede folks lyst til at besøge disse smukke steder. De små virksomheder der skød op for at kunne tage sig af forskernes og filmproducenternes behov, blev udvidet så de kunne håndtere tilstrømningen af turister der interesserede sig for naturen.

På få år er det blevet meget populært at tage på økoture, og det har gjort økoturisme til den hurtigst voksende sektor i turistindustrien. Ja, det har vist sig at være meget indbringende at markedsføre naturen. Journalist Martha S. Honey forklarer: „På kort tid er økoturisme blevet adskillige landes største indtjeningskilde, og indtægterne i fremmed valuta overgår eksportindtægterne fra bananer i Costa Rica, kaffe i Tanzania og Kenya samt tekstiler og smykker i Indien.“

Turismen har derved givet et vigtigt økonomisk incitament til at redde planter og dyr. Martha S. Honey siger: „I Kenya anslår man at en løve årligt kan indbringe 7000 dollars i turistindtægter, og en elefantflok vurderes i turistøjemed til at have en årlig værdi af 610.000 dollars.“ Man regner med at Hawaiis koralrev hvert år kan indtjene 360 millioner dollars i indtægter fra økoturisme!

Hvad bør kendetegne økoturisme?

I rapporten Ecotourism: Principles, Practices and Policies for Sustainability, som er udgivet af FN’s miljøprogram, siges der: „Mange rejse- og turistforetagender har set en fordel ved at bruge udtrykket ’økoturisme’ i deres materiale, og også regeringer har i vid udstrækning brugt udtrykket til at markedsføre deres lande som rejsemål, uden dog at følge [økoturismens] mest grundlæggende principper.“ Hvordan kan du finde ud af om den rejse du overvejer at tage på, virkelig er en økotur?

Megan Epler Wood, som er forfatter til førnævnte rapport, peger på at en rigtig økotur skal indeholde følgende elementer: Inden afrejsen vil man have fået oplysninger om rejsemålets kultur og miljø, og retningslinjer for hvilken klædedragt og opførsel der anses for passende. Der afholdes desuden et informationsmøde hvor de rejsende får et dybtgående indblik i de geografiske, sociale og politiske forhold i værtslandet. Der vil også blive sørget for andre former for samvær med lokalbefolkningen end den der opleves på for eksempel indkøbssteder. I forvejen er der blevet betalt fuld entré til naturparker, og logiet er altid miljøvenligt.

Hvad økoturisme har ført til

Økoturisme er ofte mere end blot en arrangeret rejse til et naturområde. Nogle har defineret det som „en meningsfyldt rejse til et naturområde for at forstå stedets kultur og få kendskab til de dyr og planter som findes dér, uden på nogen måde at skade økosystemet. Samtidig skabes der indkomstmuligheder for de lokale indbyggere som gør det fordelagtigt for dem at bevare naturressourcerne.“

Har økoturismen levet op til disse høje idealer? Martin Wikelski fra Princeton University siger: „Økoturisme er en af de vigtigste faktorer til at Galapagosøerne ikke har lidt overlast.“ I det afrikanske land Rwanda har man haft stor succes med at fremme økoturismen, og det har fået æren for at bestanden af bjerggorillaer er blevet reddet fordi lokalbefolkningen har fået en anden mulighed for at tjene penge end ved at drive krybskytteri. I andre afrikanske lande bliver driften af vildtreservater opretholdt ved hjælp af turistindtægter.

På verdensplan har økoturisme bidraget til en forbedring af miljømæssige og sociale forhold, og turistindustrien har unægteligt bragt mange økonomiske fordele med sig. Men udvirker turisme altid noget godt? Hvordan ser muligheden ud for i fremtiden at rejse rundt i verden?

Turismens fremtid

„I næsten hvert eneste land i verden er der eksempler på forringelse af miljøet som primært skyldes udviklingen af turisme.“ — An Introduction to Tourism af Leonard J. Lickorish og Carson L. Jenkins.

DEN stigende turisme udgør ikke blot en trussel mod miljøet, men kan også medvirke til andre problemer. Lad os kort se på nogle af disse problemer. Bagefter vil vi behandle de fremtidige muligheder for at rejse rundt på vores fantastiske klode og blive kendt med alt det vidunderlige der er på den, især dens skønne beboere.

Miljøproblemer

Alene antallet af turister har givet anledning til problemer. „I Indien er Taj Mahal udsat for stærk slitage på grund af de besøgende,“ skriver forskerne Lickorish og Jenkins. De tilføjer: „I Egypten er pyramiderne også truet som følge af et stort antal turister.“

Desuden advarer de førnævnte forskere om at ukontrolleret turisme kan ødelægge eller beskadige vegetationen når horder af besøgende vandrer gennem fredede områder. Det kan også være en trussel mod visse dyre- og plantearter at turister for eksempel tager sjældne muslingeskaller eller koralstykker med hjem, eller at de lokale indsamler disse ting for at sælge dem til turister.

Turister medvirker til forurening. Ifølge et skøn fra FN’s miljøprogram efterlader hver turist daglig et kilo affald. Selv de mest fjerntliggende områder lader til at være hårdt ramt. Miljøorganisationen Rainforest Action Network har for nylig sagt i en rapport: „På de populære turistruter i Himalaya er der blevet smidt affald langs vandrestierne, og de alpine skove er blevet ødelagt af rejsende der har søgt efter brændsel for at opvarme mad og badevand.“

Turister har desuden ofte et uforholdsmæssigt stort forbrug af ressourcer på bekostning af lokalbefolkningen. For eksempel skriver James Mak i sin bog Tourism and the Economy: „Turister i Grenada forbruger syv gange så meget vand som de lokale indbyggere.“ Han tilføjer: „Indirekte eller direkte tegner turismen sig for 40 procent af det totale energiforbrug på Hawaii, selvom kun hver ottende er turist.“

Skønt turister ofte bruger en masse penge på at besøge underudviklede lande, kommer størstedelen af disse penge ikke den lokale befolkning til gavn. Verdensbanken anslår at kun 45 procent af turistindtægterne når frem til værtslandet — størstedelen af pengene strømmer tilbage til de industrialiserede lande via oversøiske rejsearrangører eller hoteller der er på udenlandske hænder.