Fordelene ved planlægning af pension, arv og skifte

HR. OG FRU PETERSEN var skuffede.a De havde regnet med at indtægterne ved salget af deres faste ejendom kunne supplere deres pension og til sin tid gøre det muligt at give deres børn en sum penge. Deres forventninger blev ikke indfriet, for de skulle betale høje afgifter og salærer ved ejendomssalget.

Også hr. og fru Sørensen havde fast ejendom, der i årenes løb var steget betragteligt i værdi. I kraft af en særlig ordning i forbindelse med salget af ejendommen kunne de både skaffe sig en pension, forære deres børn et beløb og give et bidrag til deres foretrukne almennyttige formål.

Rita Jensen var dybt fortvivlet. Kort efter hendes mands alt for tidlige død begyndte det offentlige at sende hende skrivelser hvis indhold hun ikke forstod. Hendes mand, John, havde altid taget sig af det økonomiske — betalt skat, tegnet livsforsikring og så videre. Han havde altid sagt at hun ikke skulle bekymre sig, for der var styr på det hele. Men da han ikke havde skrevet testamente, blev nogle af de aktiver hun skulle leve af, indefrosset. Hun fik det råd at skaffe sig advokatbistand til at udrede hvad hendes mand havde efterladt, og hvordan hun kunne få dem over i sit navn. Hun fik også at vide at hendes mands børn af et tidligere ægteskab var tvangsarvinger til nogle af disse midler, hvilket hun vidste at han ikke havde regnet med. Det var slemt nok at blive enke, men bekymringerne for hvor meget det ville koste at få orden i sagerne, gjorde situationen værre.

Også Marie Bruhn mistede uventet sin mand. Men det lindrede hendes sorg at vide at han havde sikret hende og deres to børn økonomisk med en livsforsikring. Hun var også klar over hvilke aktiver hun ved sin mands død umiddelbart kunne råde over, og hvad han havde testamenteret hende. Det var en omstilling at blive enke, men hun var sin mand dybt taknemmelig for at han i sin forudseenhed havde sørget for at hans død praktisk taget ikke ville påvirke hendes og børnenes økonomiske situation.

Hvad var det der gjorde forskellen for familien Sørensen og Marie Bruhn? Planlægning af pension, arv og skifte.

Hvordan planlægger man arv og skifte?

Det er både klogt og gavnligt at bestemme hvordan ens midler skal fordeles efter ens død, og derpå tage skridt til at føre beslutningen ud i livet. Det indbefatter at man på forhånd — eventuelt i et testamente — bestemmer hvordan ens aktiver skal fordeles, og afgør hvem livsforsikringer skal være til gunst for. I nogle tilfælde omfatter det væsentligt mere.

De fleste mener at det er klogt at træffe sådanne forholdsregler, men det er kun få der realiserer dem. Halvfjerds procent af alle voksne amerikanere har ikke oprettet testamente. Nogle typiske undskyldninger for ikke at gøre noget ved sagen lyder: „Jeg har for travlt nu; jeg gør det senere.“ „Jeg har ingen penge eller værdier af betydning.“ „Jeg har ikke nogen advokat.“ „Jeg bryder mig ikke om at tænke på døden.“ Og: „Jeg aner ikke hvor jeg skal begynde.“

Planlægning af arv og skifte kan virke afskrækkende, men det er faktisk ikke så uoverskueligt. For at komme i gang er det normalt kun nødvendigt at skaffe sig et overblik og forstå hvad det er man skal tage stilling til. Ligesom så meget andet er planlægningen mindre indviklet når man ved hvilke skridt man skal tage, og derefter tager ét ad gangen.

Hvad man gør — skridt for skridt

Det første skridt er at gøre sine aktiver op. Man bør ikke blot opføre hvad man ejer, men også angive værdien af hvert aktiv foruden udførlige oplysninger om ejendomsretten til det. (Se rammen „Nettoformueopgørelse“.) De fleste aktiver kan inddeles i værdipapirer (aktier, obligationer, investeringsbeviser), fast ejendom (egen bolig, udlejningsejendomme, anlægsejendomme), bankkonti (opsparingskonti, checkkonti og lignende), personlige ejendele (kunstgenstande, værdifulde samlinger, smykker, biler, indbo), livsforsikringer og pensionsopsparinger samt værdi af egen virksomhed. Når man har udfærdiget en liste over det man ejer, opregner man passiver, såsom lån i fast ejendom, andre lån, gældsbeviser og udeståender på kreditkortkonti. Når passiver trækkes fra aktiver, har man sin nettoformue. I mange lande skal der svares boafgift (tidligere kaldt arveafgift) af værdier der overføres til andre ved ens død. Afgiften beregnes efter nettoværdien af de overførte aktiver, og det er derfor vigtigt at kende sin nettoformue.

Det andet skridt er at fordele værdierne. Her tænkes ikke på beløb, men på at slå fast hvad man vil gøre, både for sig selv og dem man betænker. I de fleste tilfælde er hensigten at sikre en ægtefælle, børn eller aldrende forældre økonomisk. Måske vil man også gerne give noget til venner eller velgørende formål. Det er vigtigt at man skriftligt angiver hvem arvingerne er, og hvad man tiltænker dem.

Man bør også tage højde for alle eventualiteter der kan influere på ens dispositioner. Hvordan skal der for eksempel disponeres hvis den begunstigede dør før en selv? Skal vedkommendes andel da tilfalde dennes ægtefælle, børn eller andre?

Det tredje skridt er at udpege hvem der skal forvalte aktiverne i overensstemmelse med ens vilje. I de fleste tilfælde bør man indsætte en til at afvikle boet. Man bør også udpege mindst én stedfortræder og sikre sig vedkommendes samtykke til at påtage sig opgaven. Den der tager sig af boet, danner sig et overblik over ens aktiver, varetager boets juridiske interesser og fordeler til sidst aktiverne i overensstemmelse med ens vilje. Mange vælger ofte at indsætte deres advokat som bobestyrer. Ønsker man at betro sine børn til en bestemt person i tilfælde af at man selv og ens ægtefælle dør mens børnene er mindreårige, bør man testamentarisk indsætte vedkommende som værge.b Ved testamente kan man også bestemme at værgen skal forvalte den del af arven der ikke er tvangsarv, forudsat at han eller hun evner at forvalte midlerne.

Det fjerde skridt er at sætte sig ind i hvordan man realiserer sine beslutninger. Ønsker man at give en kontant sum eller gave til en bestemt, eller give vedkommende en rentenydelsesret eller brugsret? Det gør en væsentlig forskel. Hvis man ved sin død overdrager sin ejendom til en anden, giver man definitivt afkald på ejendomsretten. Hvis man derimod i et testamente tildeler en person brugsret, skal dette respekteres. Den der står for afviklingen af boet, vil forvalte aktiverne til gavn for den eller de begunstigede ifølge arveladerens bestemmelser. For eksempel kan vedkommende frigøre visse midler efter det enkelte barns behov under opvæksten, hvorpå barnet ved en nærmere fastsat alder overtager råderetten over den båndlagte formue.

Hvem kan man få hjælp hos?

I næsten alle sager bør man rådføre sig med en der har erfaring med arv og skifte, så man bliver klar over hvordan man sikrer at ens vilje bliver gennemført. Dispositionerne skal tilpasses ens særlige ønsker og omstændigheder. Måske er det nødvendigt at søge bistand hos en advokat, en revisor og eventuelt en bankrådgiver og et forsikringsselskab. Hvis man gerne vil tilgodese et almennyttigt formål, kan den pågældende institution sikkert yde gratis rådgivning om hvordan man forholder sig.

Når man har konsulteret alle relevante rådgivere, bør man få en advokat med speciale i arv og skifte til at udfærdige den endelige disposition og oprette de fornødne dokumenter. Man bør føle sig fri til at spørge en påtænkt rådgiver om han har erfaring inden for dette felt. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, for eksempel hvis man vil overdrage nogen i familien en forretning eller sørge for en handicappet slægtning, er det fornuftigt at spørge rådgiveren om han har erfaring på det specielle område. I alle tilfælde bør man få oplyst hvad vedkommendes assistance vil koste, og man bør indgå en skriftlig aftale.

Det kan koste dyrt hvis ikke man har været tilstrækkelig forudseende. Tag eksemplet med et ægtepar som vi kan kalde Hans og Kirsten. De ønskede at dele alle deres besiddelser ligeligt mellem deres tre døtre. Eftersom den ene datter, Mona, boede ved siden af, besluttede de at give hende medejendomsret til alle deres aktiver, idet de antog at hun derved automatisk ville komme til at administrere værdierne hvis de ikke evnede det. Desuden gik de ud fra at et testamente var overflødigt, eftersom Mona ved deres død skulle overtage hele boet og derefter blot kunne dele boet med sine søstre.

Men det gik ikke som Hans og Kirsten havde forestillet sig. Efter deres død delte Mona boet med sine søstre, men hendes andel blev belagt med en høj afgift da hun overdrog søstrene deres andele. Desuden fik Mona ikke så uindskrænket fuldmagt til at forvalte boet som hendes forældre havde ønsket. De havde i den bedste mening søgt at sikre sig at de blev plejet hvis de blev syge, og at deres ejendom uproblematisk og billigt overgik til børnene. Men de valgte den forkerte metode.

Planlægning af arv og skifte er ikke noget man kan overstå én gang for alle. Det er nødvendigt at man jævnlig gennemgår og om fornødent reviderer bestemmelserne, da skatte- og arvelove samt ens omstændigheder kan forandre sig. Hvis et familiemedlem dør, hvis et barnebarn bliver født, hvis man arver, eller hvis et aktiv stiger i værdi, kan det være nødvendigt at ændre dokumenterne.

At foretage ovennævnte dispositioner er en udfordring. Det kræver tid, energi og målbevidsthed. I mange tilfælde skal man træffe vanskelige afgørelser. Desuden er det en følelsesladet affære, da det berører ens nærmeste og de mærkesager man er engageret i. Man er nødt til at tænke nøje over hvad man vil stille op med sine aktiver, og hvordan man får realiseret sin vilje. Men hvis man forsømmer at planlægge, kan der opstå alvorlige problemer, som det fremgår af de erfaringer der blev nævnt i indledningen. Fordelene er rigeligt indsatsen værd. Den største belønning er den fred i sindet der følger med bevidstheden om at man har en ajourført disposition der sikrer ens nærmeste.

[Fodnoter]

[Ramme på side 26]

Hvad man gør — skridt for skridt

• Udarbejd en fortegnelse over dit bo med angivelse af alle aktiver og passiver

• Fastslå dine egne og familiens ønsker og behov

• Udpeg en til at tage sig af boet og en værge for dine eventuelle mindreårige børn. Forvis dig om at værgen er indforstået med at påtage sig ansvaret

• Find ved hjælp af sagkyndig bistand ud af hvordan du kan disponere over dine aktiver til størst mulig gavn for dine arvinger

[Oversigt på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Nettoformueopgørelse

Aktiver I dit navn I din ægtefælles navn I begges navn

Pensionsopsparing Kr. Kr. Kr.

Personlige ejendele Kr. Kr. Kr.

Aktiver i alt Kr. Kr. Kr.

Passiver

Lån Kr. Kr. Kr.

Anden gæld

Passiver i alt Kr. Kr. Kr.

[Illustration på side 25]

Planlægning af arv og skifte kan sikre fremtiden for ens nærmeste