Kløften bliver større

Fordelingen af verdens rigdomme har aldrig været retfærdig, men den økonomiske globalisering har gjort kløften mellem rig og fattig endnu større. Sandt nok har nogle udviklingslande nydt gavn af at blive integreret i den globale økonomi. Eksperter hævder at antallet af folk i Indien der lever under fattigdomsgrænsen, inden for de sidste ti år er gået ned fra 39 procent til 26 procent, og at situationen i Asien som et hele også har forbedret sig. En undersøgelse viser at kun 15 procent af Østasiens befolkning i 1998 måtte klare sig med mindre end 10 kroner om dagen, sammenlignet med 27 procent 10 år tidligere. Men på verdensplan tegner situationen sig ikke så lyst.

I landene syd for Sahara og i andre udviklingslande er indkomsten faktisk gået ned i de sidste 30 år. „Det internationale samfund . . . tillader at hen ved 3 milliarder mennesker — næsten halvdelen af jordens befolkning — må klare sig med 2 dollars eller mindre om dagen i en verden der aldrig har været så velstående,“ påpeger FN’s generalsekretær, Kofi Annan. En af hovedårsagerne til dette enorme sociale skel er økonomisk egeninteresse. „De private finansielle markeder i hele verden svigter når det drejer sig om de allerfattigste,“ siger Larry Summers, tidligere finansminister i USA. „Almindelige banker etablerer sig ikke i fattige lande — for det er der ingen penge i.“

Den store forskel i indkomst mellem rig og fattig skaber barrierer mellem både folk og lande. For ikke så længe siden havde USA’s rigeste mand mere end hvad over 100 millioner amerikanere ejede tilsammen. Globaliseringen har også fremmet væksten af mægtige multinationale virksomheder som praktisk talt har overtaget verdensmarkedet for bestemte produkter. I 1998 var 86 procent af telekommunikationsbranchen — der havde en omsætning på 2,25 billioner kroner — ejet af blot 10 virksomheder. Disse multinationale firmaers økonomiske slagkraft er større end mange regeringers, og som Amnesty International fastslår, „er det ikke menneskerettigheder og arbejdernes rettigheder der står øverst på deres dagsorden.“

Menneskerettighedsorganisationer er forståeligt nok bekymrede over at verdens rigdom er koncentreret hos et privilegeret fåtal. Ville du bryde dig om at bo i et område hvor befolkningens rigeste femtedel tjener 74 gange så meget som den fattigste? Og takket være fjernsynet er de 20 procent der udgør verdens fattigste, udmærket klar over hvordan de rige lever, men de øjner næppe nogen chance for at forbedre deres egen situation. En så grov uretfærdighed i det globale nabolag skaber selvfølgelig grobund for uro og frustration.

„Hvis globaliseringen skal lykkes, skal den kunne gavne både rig og fattig. Den må tilvejebringe rettigheder i samme udstrækning som rigdomme. Den må tilvejebringe social lighed og retfærdighed i samme udstrækning som økonomisk velstand og øget kommunikation.“ — KOFI ANNAN, FN’S GENERALSEKRETÆR.

SOM Kofi Annan påpeger, vil en vellykket globalisering forbedre levevilkårene for hver eneste indbygger i det globale nabolag. Men det vi har set i de senere år, lever ikke op til dette ideal. Menneskerettighederne og den sociale lighed er slet ikke fulgt med de tekniske og materielle fremskridt.

Problemet er hovedsagelig at globaliseringen er motiveret af ønsket om at tjene penge. Profitmotivet tager sjældent hensyn til de fattige og ugunstigt stillede eller til miljøet på længere sigt. „En global økonomi der er uden styring, og som beherskes af virksomheder hvis eneste mål er at tjene penge, er i sagens natur ustabil, . . . og den forarmer menneskeheden på mere end én måde,“ understreger forfatteren David C. Korten.

Vil verdens regeringer kunne styre den globale økonomi sådan at den skaber social retfærdighed? Sandsynligvis ikke. De har indtil nu haft svært ved at løse andre globale problemer — det være sig den globale kriminalitet, den globale opvarmning eller den globale fattigdom. „Skal man varetage globale interesser, kræver det en samlet indsats,“ siger Kofi Annan, „men i vore dages globaliserede verden er mulighederne for enig handling kun på fosterstadiet.“