I byerne omkring Ibarra i Ecuador stod Unn Raunholm og Julia Parsons den ene gang efter den anden over for pøbelsværme som var ophidset af præster. Fordi præsterne lavede optøjer hver eneste gang missionærerne var i byen San Antonio, besluttede søstrene sig til at koncentrere sig om en anden by, Atuntaqui. Men en dag sagde den lokale politichef ophidset til søster Raunholm at de måtte skynde sig ud af byen. „Præsten er ved at organisere en demonstration imod jer, og jeg har ikke folk nok til at beskytte jer!“ erklærede han. Søsteren husker det levende: „Mængden var allerede på vej mod os! Forrest blev der viftet med Vatikanets hvide og gule flag, mens præsten råbte slagord som: ’Den katolske kirke længe leve!’ ’Ned med protestanterne!’ ’Jomfruens jomfruelighed længe leve!’ ’Skriftemålet længe leve!’ Hver gang præsten havde råbt et slagord, gentog mængden det som et ekko.“ I samme øjeblik var der et par mænd som indbød søstrene til at søge tilflugt i det lokale fagforeningshus. Der fik missionærerne travlt med at forkynde for de nysgerrige som var kommet for at se hvad der foregik. De afsatte alt hvad de havde af læsestof.

[Illustration på side 543]

Unn Raunholm, missionær siden 1958. I Ecuador stod hun ofte over for en pøbel ophidset af præster